May Silja

Chokoladekage i kop på halvandet minut! – Glutenfri og sukkerfri

Du prøvede måske min opskrift på brunsviger lavet på under 5 minutter? Ellers nap den HER. Herunder får du opskriften på en nem chokoladekage!

Opskriften er glutenfri- og sukkerfri, ligesom de andre opskrifter jeg deler HER på maysilja.dk. Det samme gælder nedenstående. Den er nem, tager halvandet minut at bage (ca. 10 min i ovn. på 180 C hvis du ikke har en mikro), og smager skide godt, evt. sammen med en kugle sund chokoladeis.

I morgen, søndag, har mit ældste barn 7-års fødselsdag og i dag fejrer vi det for hele den pukkelryggede. Vi skal have kage fyldt med sukker, men i hverdagene kværner vi også ofte kager (opskrifter fra min bog Kager–hver dag). På min Instagram @maysilja.dk deler jeg også (primært i storyes) opskrifter – så hop over og følg med HER <3

Det skal du bruge til én kop chokoladekage

  • 1 lille banan
  • 1/2 dl (glutenfri) havregryn
  • 2 æg
  • 1 spsk rapsolie
  • 2 spsk usødet kakaopulver
  • 1 nip vanillepulver /evt. lidt kanel også
  • Evt. 10 g mørk (sukkerfri) 70 % chokolade
  • 4 spsk (havre)mælk

Sådan gør du

Mix alt med en blender og hæld i en ovnfast kop/lille skål. Dejen skal være ret blød, inden den sættes i mikroen/ovnen, så synes du den er fast, tilføj lidt ekstra mælk. Tilføj evt. også lidt Sukrin Gold eller Stevia, hvis du har en meget sød tand. Jeg bruger det ikke selv, men smag dejen til inden du smider den i ovnen.

Bag nu i mikroen (700 W) i halvandet minut – og voilá – nu har du en lækker, sundere chokoladeBørge, du lige kan klemme ned mens du skal se serier i sofaen 😉

Læs også min store serieguide HER

Mine børn synes også kagen er lækker – så herhjemme fungerer den også som en sundere eftermiddagskage, engang i mellem – det må man sgu’ godt i Sydhavnshytten 😉 Kager – hver dag I ved 😉

Verdens bedste og nemmeste banankage af 3 ingredienser (glutenfri og sukkerfri)

Endnu en dejlig følger inspirerede mig til at dele denne geniale opskrift på banankage af blot 3 ingredienser. Da jeg hørte hvor nem den var kunne jeg slet ikke forestille mig hvor sindssygt lækker og svampet den kunne blive – på den helt rigtige måde. Men den er helt fantastisk, indeholder ingen kunstige sødestoffer eller sukker – og derfor er det også sådan en kage vi spiser som en del af morgenmaden, har med i madpakken eller spiser om eftermiddagen efter børnehave og skole.

Den er desuden PERFEKT at have med i børnehaven til fødselsdage, hvis der er sukkerforbud – den er sød og god og smager af “rigtig” kage. Egentlig egner den sig også glimrende som en del af et Sense-måltid (hvor du blot spiser grønt ved siden af). Det bliver næsten ikke bedre, vel? <3

Følg mig på Instagram HER for mere (kage)inspiration <3

Glutenfri sukkerfri banankage af 3 ingredienser

Det skal du bruge til 6 store stykker kage

12 små/mellemstore æg

3 mellemstore bananer

3 dl glutenfri havregryn

Evt. lidt chokoladenips/hakket mørk chokolade

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Blend æg, havregryn og bananer og hæld massen i et stort ovnfast fad (ca. 25 x 30 cm), beklædt med bagepapir. Bag banankagen i ovnen i 25-30 min. til kagen ikke længere hænger fast i gaflen og virker færdigbagt.

Spis et stykke med det samme, og stil resten i køleskabet/fryseren. Den er FANTASTISK <3

Hvis du gerne vil have den meget sød, så brug store bananer fremfor små/mellemstore.

Hele kagen indeholder kun ca 1422 kcal, dvs at ét STORT stykke kage (1/6) ca. indeholder 237 kalorier.

Find flere gluten- og sukkerfri opskrifter HER.

glutenfri og sukkerfri banankage af 3 ingredienser

Brunsviger på under 5 min. (sukkerfri , glutenfri og vegansk)

vegansk brunsviger sukkerfri og glutenfri

Forrige weekend rendte jeg rundt med et lidt tungt hoved, efter for meget rødvin dagen før, og kunne lissom’ ikke komme i gang med noget. Jeg er jo mor, så jeg kan ikke bare flyde på sofaen (æv! – altså ikke for at jeg er mor, men for jeg ikke kan flyde 😉 ), så jeg tog min søn med i køkkenet og eksperimenterede lidt. Dét blev blandt andet til denne brunsviger på under 5 min. som både er sukkerfri, glutenfri og vegansk. Den smager skide godt – aller bedst hvis du spiser den med det samme. Jeg synes sgu du skulle tage og prøve den, hvis du er en lækkersulten type, der godt gider spise kage dagligt – sådan én er jeg nemlig. Nogle af mine følgere på min Instagram maysilja.dk spurgte om den var velegnet til Sense, og det vil jeg bestemt sige den er. Hele kagen indeholder ca. 320 kalorier – så den er også perfekt til morgenmad 😉

Læs også Tilde og Sofies vægttabsrejse

Det skal du bruge til 1 kage i skål/kop

1 dl glutenfri havregryn, malet til mel
1 dl havremælk
1 spsk Sukrin Gold
Et nip vanillepulver (kan undlades)
2 tsk rapsolie
1/2 tsk bagepulver

Topping 

1 spsk Sukrin Gold
1 spsk Naturli’ smørbart (evt minarine)

Du kan naturligvis sagtens bruge almindelig mælk og smør hvis du vil, ligesom du kan bruge almindeligt sukker (i samme forhold) og hvedemel i stedet for Sukrin Gold og havregryn.

Prøv også Sund chokoladekage på TO minutter!

Sådan gør du


Mix alle ingredienser og hæld i en kop/skål der tåler mikrobølgeovn. Dejen skal være rimelig våd, da havregrynene suger en del væske og kagen ellers bliver tør. Når du har gjort dette tager du en lille skål og putter topping-ingredienser i og smelter et halvt minut i mikrobølgeovnen. Hæld herefter topping over din ubagte brunsviger og stil nu brunsviger i kop/skål ind i mikrobølgeovnen på ca. 50 sek.

Nu kan du kværne din brunsviger!

Følg med på min Instagram @maysilja.dk HER for mere (kage)inspiration.

Find mange flere opskrifter på gluten- og sukkerfri kage HER.


Følg Sofie og Tildes kostforløb og vægttabsrejse

Det næste stykke tid kan I følge med i Sofie og Tildes kostforløb og vægttabsrejse. De har begge meldt sig til et kostforløb hos mig. De vil fortælle jer om forløbene, så I kan få en indsigt i det gode og svære ved at være under en vægttabsrejse. Sofie og Tilde er ikke på slankekur – men de er ved at lægge deres kostvaner om, så de kan komme ned i vægt og efterfølgende holde vægten.

Undervejs fortæller pigerne om kostforløbet på min Instagram der er tilknyttet min kostvejledning @sydhavnenskostvejledning. I kan følge med HER. Men selvfølgelig vil vi også vise resultater og fortælle om det hele her på bloggen, ca. en gang i måneden. I skal selvfølgelig også præsenteres for de skønne piger:

Tilde, 23 år.

Tilde er 187 cm høj og vejer ved start af forløbet 85,6 kg. Hun bor i Hvidovre. Tilde er single og arbejder i en børnehave. Hun er ved at uddanne sig til pædagog.

Tildes BMI er 24,5.

kostforløb og vægttabsrejse

Sofie, 31 år.

Sofie er 168 cm høj og vejer ved start af forløbet 76,5 kg. Hun bor i Roskilde med sine to drenge Anker 6, Otto 3 og hendes mand Jesper. Sofie arbejder som sygeplejerske.

Sofies BMI er 27,1.

Mine kostforløb henvender sig til alle – både dem der skal tabe sig mange kilo og dem der skal tabe sig få. Singler, ældre, unge og familiemødre/fædre. Maden Sofie og Tilde skal spise i mine forløb er helt almindelig mad, som de spiser i forvejen. Jeg tager selvfølgelig hensyn til deres særlige behov og ønsker, spiser de kød, har gluten- eller laktoseallergi osv.

Jeg sætter ikke Sofie og Tilde (eller andre af mine kunder) så langt ned i et kalorieindtag at de føler sult. Det er heller ingen quick-fix. Man kan tabe sig hurtigt, hvis man er meget aktiv, eller hvis man skal i gang med et stort vægttab, men jeg sætter ingen af mine kunder ned i et kalorieindtag der er uansvarligt eller uholdbart. Mad er kroppens energi, og vi har brug for energi for at præstere.

Alt efter vægt og aktivitetsniveau er det realistisk at tabe sig mellem 0,5 – 1 kg om ugen afhængig af din vægt.

Tilde har fået en skræddersyet kostplan på 1700 kcal, der indeholder 6 måltider fordelt over hele dagen. Tilde fortæller:

“Da jeg i 2015 gik ud af gymnasiet vejede jeg de 76 kg og da jeg så begyndte at arbejde i institution i mit sabbatår, så tog det fart, da man spiser hele tiden – enten brød med smør eller kage i personalestuen 

 Jeg har altid været monster madglad og haft en meget sød tand! 

Jeg er overhoved ikke kræsen, jeg kan bare ikke tåle ananas og tomater

Jeg har svært ved at få motioneret, så det er desværre ikke noget jeg rigtig får gjort…

Når jeg kigger på min kostplan synes der er meget mad. Jeg synes at kostplanen er overskuelig og god!”

Sofie har ligeledes fået en skræddersyet kostplan, der passer til hendes ønsker og behov. Hendes kostplan er på 1500 kcal, fordel over 6 måltider. Sofie fortæller:

“Efter 2 børn så er kiloene bare langsomt kommet snigende. Har egentlig aldrig rigtig tænkt så meget over hvad jeg har spist. Men nu vejer jeg bare en del mere end jeg nogensinde har gjort, mit tøj strammer og jeg er træt af det. 

Jeg syntes egentlig at jeg spiser rimeligt sundt og varieret – det handler nok om for store portioner og mange små snacks i løbet af dagen! Og at jeg meget sjældent siger nej tak til slik og kage .

Mit drømmemål er omkring 65 kg tænker jeg.. 

Jeg har meldt mig til et kostforløb hos May fordi jeg tænker at det er motiverende at have en som følger med. Som jeg skal stå til regnskab for. Det er enormt nemt at droppe et vægttab,, hvis det kun er en selv som ved det. 

Jeg tror det sværeste bliver ikke at spise kage, slik mm. på arbejdet, hvor det som regel bugner med den slags… 

Jeg syntes faktisk at kostplanen ser meget rimelig ud! Jeg tror ikke, at jeg kommer til at gå og være sulten. 
Dejligt at der er lagt mellemmåltider ind 3 gange om dagen.””

Jeg glæder mig MEGET til at følge pigerne og vil du gøre det samme så hop over på @sydhavnenskostvejledning på Instagram HER og følg deres vægttabsrejse på tæt hold – jeg er sikker på at det bliver inspirerende og måske de også får lyst til at dele nogle tips og gode opskrifter undervejs 😉

Begge piger har fået lavet en skræddersyet kostplan, som vi sammen har gennemgået. Desuden har de fået “måltidsbyttere” og forslag til opskrifter efter deres behov. Hver uge skal de vejes og de får støtte og vejledning igennem hele forløbet, til de har opnået deres mål. Herefter er planen at vi fortsætter et stabiliseringsforløb, så de lærer at navigere i deres nye livsstil, uden at tage kiloene, de har tabt, på igen.

Forresten…!

Meget snart bliver det muligt at købe basisplaner hos mig, dvs. planer der passer til dit hvilestofskifte (BMR) og som kan guide dig til en sund kost, hvor du samtidigt taber sig (mellem 0,5-1 kg/ugen). Basisplanerne kommer på 1300,1400,1500,1600 og 1700 kcal. 1 plan inkl. bytteliste og guideline koster 300 kr, 3 planer inkl. bytteliste, guideline og min e-bog “Kager-hver dag” koster 650 kr. Basisplanerne er oplagte til dig der gerne vil i gang med det samme, som ikke har økonomisk mulighed eller har lyst/brug for et forløb. Med basisplanerne kan alle være med – også jer på SU, pension osv.

Fordelen ved at købe 3 frem for 1 basisplan er at du kan skifte mellem planerne, således at dagene ikke bliver for ens. 1 af de 3 basisplaner, når du køber 3 planer, er en weekendplan, dvs. at maden denne dag er ekstra lækker – men selvfølgelig stadig tilpasset dit BMR 🙂 Skriv endelig hvis du ønsker at købe basisplanerne – de er klar om 10 dages tid! 🙂

Har du andre spørgsmål til forløb og kostplaner så send mig endelig en mail på mayskostvejledning@gmail.com! 🙂

Glutenfri og proteinrig citronmåne uden sukker

Jeg bliver så glad når jeg får positiv feedback fra jer læsere – og heldigvis er der mange af jer der elsker mine kageopskrifter 🙂 I forrige uge dumpede der en mail ind fra en fyr, der er helt tosset med min brownie, der indeholder grønt, nul sukker og mel, og som findes i min (hammer billige) e-bog “Kager – hver dag”. Han havde eksperimenteret videre på kagen i køkkenet og lavet en proteinrig citronmåne, og ville dele opskriften med mig (og jer). Så jeg måtte selv i køkkenet og prøve Jonas’ kage, og den blev sygeligt god – så tak til Jonas for at videregive hans opskrift på denne glutenfri og proteinrige citronmåne uden sukker.

Opskriften kan hapses herunder og er stor nok til 10-12 personer. Hele kagen indeholder ca. 1650 kcal, dvs. at hvis du deler den i 10 stykker indeholder hvert stykke kun 165 kcal 🙂 Du skal bruge en almindelig stor springform/tærteform til at bage citronmånen i.

glutenfri citronmåne uden sukker

Det skal du bruge

2 dåser kikærter
2 dl glutenfri havregryn
1 tsk bagepulver
4 æg
4 spsk olie
Skallen af 4 store øko-citroner
1/2 tsk salt
Saften af 1 presset citron
2 spsk HUSK (gul)
2 dl Sukrin Melis 
25-50 ml flydene sødemiddel (jeg brugte Fiber Sirup)

Evt. et skvæt vand – dejen skal ikke være alt for fast, men heller ikke flydende.

Glasur

Sukrin Melis + citronsaft

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Blend alle ingredienser. Vær ikke bange for citronskallen – det lyder af meget, men det skal der til. Fyld tærte/springformen med dejen og bag den midt i ovnen i ca. 20 min. Hold øje med den de sidste 5 minutter – den skal ikke blive tør.

Tag ud af ovnen og lad den køle. Mix nu Sukrin Melis + citronsaft og fordel over citronmånen. Spis et stykke – eller to 😉 – med det samme og sæt kagen på køl. Kagen smager 100 gange bedre dagene efter, og kan holde sig på køl i 3-4 dage.

Find mange flere gluten- og sukkerfri opskrifter HER. Og find min e-bog “Kager – hver dag” HER“.

Følg mig også gerne på Instagram @maysilja.dk HER for mere (kage)inspiration <3

Nem cremet gulerods-/sellerisuppe

Jeg er en sucker for supper om vinteren. Jeg laver dem alligevel for sjældent, fordi jeg glemmer hvor gode de er – lige indtil jeg sidder på en café eller restaurant og der står suppe på menukortet. Denne gulerods-/sellerisuppe er meget nem og smager perfekt. Og så er den, som de fleste andre supper, rigtig sund!

Det skal du bruge til 4 personer

4 store gulerødder
½ knoldselleri
1 (skalotte)løg
1 spsk smør
olie til stegning
2 fed hvidløg
4 appelsiner (inkl. 1/2 øko-appelsinskal)
1 spsk. mangochutney
1 dl hvidvinseddike
2 spsk. karry
⅔ l kyllingefond
200 g flødeost (light)

Læs også One pot indisk dahl på budget

Sådan gør du

Gulerødder, sellerihoved og løg grovhakkes.
Grøntsager og revet appelsinskal smides op i en gryde med smeltet smør og olivenolie. Grøntsagerne skal ikke tage farve. Tilsæt saft fra appelsinerne, mangochutney og hvidvinseddike plus karry. Herefter tilsættes kyllingefond. Når der er kommet kog i suppen skruer du ned og lader gulerods-/sellerisuppen simre til grøntsagerne er møre. Blend nu! Retten koges op med flødeost, salt og peber. Servér!

Tip: Smid evt. lidt (kalkun)bacon på panden til at toppe suppen med!

Læs også nem cremet aspargessuppe

Nemme glutenfri bananpandekager uden sukker

Pandekager i hverdagen – og weekenden… sådan er det herhjemme i Sydhavnshytten. Jeg elsker kager og søde sager, og er ikke hellig, men hvis jeg skal spise kager til hverdag, foretrækker jeg den sundere slags. De her nemme glutenfri bananpandekager uden sukker er i den sundere ende, og smager mega godt. Ungerne synes det samme, og derfor tænkte jeg at jeg ville stikke jer opskriften så I også kan gafle nogen af dem indenbords – de er tilmed ekstrem nemme at kreere.

Jeg har delt flere opskrifter på pandekager – for jeg ELSKER pandekager, og fordi det både er noget der er genialt at spise om morgenen, om eftermiddagen til ungerne, når de kommer hjem. Og som en del af en sundere madpakke, der smager sødt og lækkert.

Det skal du bruge til de glutenfri bananpandekager

2 mellemstore (modne) bananer

3 æg

1 dl glutenfri mel

1 dl glutenfri havregryn

Et nip salt

1 tsk kardemomme

Et skvæt kærnemælk, evt. havremælk

1/2 tsk bagepulver

Sådan gør du

Bland alt sammen med en stavblender. Varm en pande og hæld en lille smule rapsolie på panden. Brug en spsk til at hælde små runde pandekager på panden (1 pandekage – 1 spsk). Flip dem over når de er gyldne, og spis dem straks med lidt (sukkerfri) syltetøj, et tryk Fiber Sirup Gold eller med en klat is – fx denne super nemme chokoladeis, der smager møg godt og er sund 🙂

Følg mig på Instagram maysilja.dk for mere (kage)inspiration <3

glutenfri bananpandekager

Sund chokoladetærte med peanutbuttercreme

I ved jeg elsker kage, og derfor bruger meget af min tid i et køkken for at eksperimentere. Ovre på min nye Instagram @sydhavnenskostvejledning, som udelukkende omhandler mad og sundhed (min profil @maysilja.dk fortsætter præcist som før, med en blanding af det hele <3) lagde jeg en story op af mig der bager denne tærte og der var virkelig mange der skrev om jeg ikke ville dele opskriften, som jeg på daværende tidspunkt ikke ville blive et hit. Men det blev den heldigvis, i hvert fald i min mund – og indeholder endda blomkål, hvilket jeg er fan af; grønt i kage <3

Derfor skal I selvfølgelig have opskriften her 🙂

Det skal du bruge til 1 tærteform (19 x 19 cm)

1 dl (evt. glutenfri*) havregryn

1 æg

100 g blomskålsris

2 spsk Sukrin Gold med top

1 spsk usødet kakao med top

1/2 tsk vanillepulver

1/2 økologisk citron – skal og saft

1 tsk natron

1 tsk olie (kan undlades)

1 spsk Fiber HUSK (den gule)

2 dl vand

Topping

2 spsk skyr

1 tsk (med top) peanutbutter

Se her: Vind en luksusklip hos min frisør Mia Juul

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Mix alt med en blender. Lad dejen hvile i 15 minutter. Hæld i tærteformen og bag i 30-35 min. til kagen ikke hænger ved gaflen mere, når du stikker den ind i chokoladetærten.

Servér straks med en klat skyr blandet med peanutbutter (topping), eller gem chokoladetærten i køleskabet natten over og spis den dagen efter – dér er den endnu bedre 😉

*du kan sagtens bruge almindelige havregryn, og faktisk er havregryn i sig selv glutenfri. Det er kun fordi hvis man har cøliaki og er meget overfølsom kan man ricikere sporstoffer af gluten, hvis havregrynene er produceret et sted, hvor de også producerer glutenholdige produkter.

Hele tærten indeholder 411 kcal fordelt således: 25 g protein / 32 g kulhydrat / 17 g fedt

Find mange flere mel- og sukkerfri opskrifter HER.

Køb min e-bog “Kager- hver dag” HER (kun 59 kr) der indeholder 20 opskrifter på kager der indeholder grønt, som kan spises hver dag <3

Grønne falafler lavet i ovnen

Da jeg var ung og sprød levede jeg af durümruller med falafler på Nørrebro. Jeg elsker stadig en god durüm med chilisnask og cremefraichedressing med hvidløg. Også den hjemmelavede udgave på grønne falafler, som du får opskriften på her – du skal blot selv tilføje dit favoritgrønt, en fuldkornswrap og lidt chili og hvidløgsdressing. Jeg giver dig opskriften på de bedste grønne ovnfalafler, a la Sydhavnsmor. Det grønne kommer i form af squash, for I ved jeg elsker at gemme grønt i al mad – selv mine kager 😉

Til 4 personer skal du bruge til de grønne falafler

2 dåser kikærter, drænet for væske

2 æg

2-3 fed hvidløg

2 løg

2 spsk rapsolie

2 tsk stødt koriander

2 tsk stødt spidskommen

4 spsk (glutenfri) rasp

Flagesalt

1 stor bundt persille, hakket

1 lille squash, fintrevet (knuget for væske)

Se mine ydelser som kostvejleder her

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid alle ingredienserne til de grønne falafler i en blender/foodprocessor og lad massen køre helt glat. Form 12 store kugler og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Pensl falaflerne med olie og steg dem i ovnen i ca. 20 min. Herefter tager du dem ud, flipper falaflerne om på den anden side, pensler på bagsiden og stiller dem tilbage i ovnen i 10-15 minutter.

FÆRDIG! Nu kan du endelig slubre din durüm – bon appetit!

Læs også Nem, budgetvenlig og cremet slankesuppe

Nemme havregryncookies med chokolade (mel- og sukkerfri)

Jeg delte et billede af de her nemme havregryncookies med chokolade (mel- og sukkerfri) i en story på min og blev bombarderet med spørgsmålet om jeg ikke ville dele opskriften herinde – og JO, selvfølgelig vil jeg det <3

Jeg er selv helt tosset med bagværk der er NEMT – jeg er til gengæld ekstremt lad når det gælder alt der kræver mere end nogle få ingredienser og en blender. For så står jeg af. Alle de flotte kager der ser svære ud, dem hopper jeg ikke ud i 😉

Det skal du bruge til de nemme havregryncookies med chokolade (mel- og sukkerfri)

1 æg

1 dl (glutenfri*) havregryn

20 g smør

1 tsk vanillepulver

1/2 tsk natron

Et nip salt

2 spsk Sukrin Gold

10 g mørk (sukkerfri*) chokolade, hakket

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Hak chokoladen. Bland alt sammen til en dej.

Lav 3 store eller 6 små cookies af blandingen og bag I ovnen I 10-12 min. Tag dem ud af ovnen og læg dem på en rist og lad dem køle helt af. Kan opbevares i køleren, men smager bedst frisk.

Tip: Lav større portion og frys evt. nogle ned.

*Eget valg om du bruger glutenfri og sukkerfri.

Find flere (mel- og sukkerfri) opskrifter HER

Følg mig på Instagram for mere (kage) inspiration HER 🙂

Nem cremet aspargessuppe

Jeg elsker at spise suppe – særligt om vinteren. Denne suppe er hamrende nem (fordi jeg er fan af alt på dåse 😉 ), og så smager den også dejligt og er cremet på den perfekte måde. Jeg har før delt opskriften på en af mine favoritsupper med ærter & og en SKIDE god vegansk linsesuppe. Herunder kan du nappe opskriften på min udgave af en nem cremet aspargessuppe.

Jeg er den i Sydhavnshytten der laver mad til hverdag, men jeg ER KÆMPE FAN AF NÅR MARTIN TAGER OVER. Når det er sagt, laver jeg vel også mad fordi jeg godt kan lide det, og så bestemmer jeg også hvad vi skal have 😉

Nem cremet aspargessuppe til 4-6 personer til hovedret

4 dåser hvide asparges (1 kg drænet)

1 bundt friske, grønne asparges

1 tsk rapsolie/smør til stegning

1 stort løg

350 g kartofler, skrællet og skåret i tern

8 dl hønse/grøntsagsbouillon

2 æggeblommer

200 g Philadelphia (light evt)

Revet, økologisk citronskal

Salt, peber, 1-2 tsk æblecidereddike

Sådan gør du

Skær løg i tern og smid dem i en gryde sammen med de skårede kartofler og 1 tsk olie. Steg det gyldent og tilsæt de hvide asparges og bouillon. Lad det simre i ca. 15 min. og blend. Tilsæt herefter æggeblommer, Philadelphia (light – hvis du vil have den mare kaloriefattig og spare på det mættede fedt), krydderier, citronskal og eddike og blend let igen.

Imens giver du dine friske grønne asparges en tur på panden og drysser med lide flagesalt.

Lad suppen stå på lavt blus i ca. 10 min. inden servering. Servér med friske grønne asparges på toppen og evt. et stykke fuldkornsbrød.

Find mange flere opskrifter HER.

I hele portionen er der 1244 kcal / 24 g protein / 138 g kulhydrat / 50 g fedt

Nem snasket bønnebrownie (sukkerfri)

Brownien blev spist så hurtigt at jeg ikke nåede at knipse nogle gode billeder. Men er du færdig, den var god. Ja, faktisk var det Sofus på fire, der smækkede kagen færdig (og spiste det meste af den), men vi andre fik også lov til at smage, og den var tilpas brownie-snasket til at komme på top 5 over de bedste af slagsen jeg mindes at have smagt, sgu! Nem snasket bønnebrownie (sukkerfri) here you go!

Opskriften? Den vae faktisk nem. Jeg fortalte bare Sofus, der har konditor potentiale, hvad der skulle kastes i den lyserøde Margretheskål, og efter ca. 25 min. inkl. en tur i ovnen, lå der et styks (stor) brownie på køkkenbordet og ventede på at ryge lige i skrutten. Men, ærligt, synes jeg, en brownie har bedst af en tur i køleren før den serveres, så den sætter sig og bliver endnu mere klistret – så efter et par timer fløj den i gabet på hele familien, og det var en raaaaar oplevelse.

Til 12 stykker nem snasket bønnebrownie (sukkerfri), som sikkert passer fint til samme antal mennesker, hvis der serveres en klat is eller vanilleskyr til, skal der bruges:

2 dåser sorte bønner (drænet og skyllet)

2 dl usødet kakao

4 æg

2 dl Fiber Sirup Gold (har man ingen problemer med sukker brug da gerne honning eller 15 udstenede dadler i stedet)

2 dl havregryn

3 spsk olie (raps)

1 tsk bagepulver

1 tsk vanillepulver

1/2 tsk flagesalt

Sådan gør du

Mix hele baduljen med en blender.

Tænd ovnen på 165 C varmluft / 175 C alm. ovn.

Smid dejen i en almindelig bageform og bag den i ovnen i 18-20 min. Tag den ud af ovnen, lad den køle på køkkenbordet og smid i køleren til den skal indenbords.

Følg mig gerne på Instagram @maysilja.dk HER også for mere (kage) inspiration <3

Scroll to Top