May Silja

Søde squashpandekager du kan spise hver dag (glutenfri)

Det er ikke den første opskrift jeg deler på sunde pandekager, har du fx smagt mine “slankepandekager”? Jeg véd “slanke” i forbindelse med mad er lidt åndssvagt, for ingen mad feder, det handler om portionsstørrelserne. Men både mine “slankepandekager” og denne opskrift indeholder grønt, således at man faktisk får en masse god energi ind gennem pandekagerne, i stedet for hurtige kulhydrater, som i de originale (lækre) pandekager. Jeg spiser det hele selv, også selvom jeg er kostvejleder, ja 😉 Her kan du finde opskriften på de søde squashpandekager du kan spise hver dag (glutenfri).

Læs også Glutenfri naanbrød lavet på panden

søde squashpandekager

Opskriften på disse søde squashpandekager (som ikke smager af squash ;)) finder du herunder. Jeg deler opskriften til 1 person. Kværn dem evt. sammen med en stor gulerod, hvis du gerne vil have en masse grønt til dit måltid, så får du mindst 200 g. grønt. Man må – i min verden – meget gerne tage en klat syltetøj på pandekagerne. Også selvom det er er onsdag 😉

Det skal du bruge til 1 person

100 g squash

Evt. også en håndfuld spinat

1 banan (100 g)

1 dl (glutenfri) havregryn – du kan sagtens bruge almindelige havregryn hvis du ikke har en allergi

2 æg

1 spsk loppefrøskaller (Gul Fiber HUSK)

1 tsk vanillepulver

1 dl havremælk

1/2 tsk bageulver

Et nip salt

Næringsindhold: 24 g protein, 61 g kulhydrater, 16 g fedt

Denne portion indeholder i alt 432 kcal.

Sådan gør du

Blend alt sammen til en tyk masse. Lad Fiber HUSK’en sætte sig så dejen bliver tyk og nem at arbejde med. Hæld 1 tsk rapsolie på panden og hæld nogle mindre klatter dej på panden og lad dem steges på begge sider til de er gyldne. SPIS <3

Følg mig på Instagram @maysilja.dk HER.

Du kan også følge min Facebookprofil som kostvejleder HER 🙂


Grøn hverdagssmoothie – min favorit! (114 kcal)

grøn hverdagssmoothie

Hvis man ikke er typen der orker at stå og kokkerere sprøde, grønne vafler med alverdens fyld, der scorer mange likes på Instagram, så er det her en nem løsning på at få et ordentlig skud vitaminer og mineraler indenbords lynhurtigt. Her er mit bud på en god grøn hverdagssmoothie – min favorit! (114 kcal)

Jeg er blevet rigtig glad for grønne smoothies i forskellige afskygninger men denne er pt min favorit, fordi den ikke smager for grønt, til trods for den er spækket med grøntsager 😉

1 grøn hverdagssmoothie – min favorit! (114 kcal) indeholder

1/3 squash

1/3 agurk

1 lille æble

2 store klumper frossen spinat

Evt. en stang blegselleri (jeg mixer mellem at proppe den i – og undlade, den bliver mere syrlig med blegselleri, men det er hamrende sundt)

1 knold frisk ingefær (uden skræl)

1/2 øko-citron med skræl

Et skvæt vand

Sådan gør du

Blend!

Sådan en fætter her indeholder 114 kcal.

Jeg er en sulten type, og jeg elsker mad man kan tygge i – alt fra fritter til burger 😉 Mange tror, at fordi jeg deler så mange sunde opskrifter på gluten- og sukkerfri kage mm. ikke selv spiser andet end suppe og selleri 😉 Men DET gør jeg, i dén grad. Og når jeg har folk i forløb som kostvejleder, kommer de også til at spise burgere, drikke et glas vin (eller fler’ til fest), spise chokolade, brød og glutenrige sager – helt normal kost, for ellers er der ingen fidus i det, for så ryger man op i vægt igen efterfølgende, hvis livet skal være for restriktivt.

Hvis du er interesseret i et forløb kan du skrive til mig på may@maysilja.dk – de starter i februar, og der er forskellige løsninger til forskellige behov <3 Indtil da, prøv lige denne grønne smoothie og lad mig vide om den også falder godt ind i dit gab 😉

Find mange flere opskrifter HER.

Proteinrige blomkålsboller

Blomkålsboller

Proteinrige blomkålsboller!!! Min mest populære opskrift til dato har været mine grønne proteinboller som er læst mere end 300.000 gange. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte kaste mig over nogle nye, sunde opskrifter på boller, der selvfølgelig er glutenfri, så de fleste kan være med. Den første bolle-opskrift blev til disse proteinrige blomkålsboller, med et drys kardemomme, så de faktisk bliver en anelse fødselsdagsboller-agtige, bare på hverdagsmåden.

De smager SYGELIGT godt! Og det synes mine børn også!

Læs også Sprød og proteinrig toast uden mel

Spiser du tre boller, indtager du 284 kcal og 200 g grønt fra blomkål og gulerødder. Desuden får du 30 g glutenfri havregryn (som svarer til en håndfuld HF4 hvis du spiser efter Sense-principperne), og en lille spsk fedt i form af sesamfrø, plus god protein fra æg. Du kan fx spise lidt (fedtfattig) ost på toppen af bollerne, så har du kværnet en god, sund morgenmad eller frokost. Det lyder sgu da meget godt, ik? 😉

Det skal du bruge til 9 proteinrige blomkålsbollerboller (1 bolle indeholder 95 kcal)

200 g revet gulerod

400 g blomkålsris (jeg er doven og bruger dem der er revet i forvejen)

1 æg

3 æggehvider

90 g finvalset (glutenfri) havregryn

2 spsk Fiber HUSK (den gule)

2 spsk sesamfrø – 1 spsk i dejen, 1 spsk til topping

1 tsk bagepulver

Lidt salt

Evt. 1 tsk kardemomme

Blomkålsboller

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Riv gulerødderne, vend med resten af ingredienserne. Lad dejen hvile et kvarter for at Fiber HUSK’en sætter sig. Form 9 boller, drys med sesamfrø og læg på et stykke bagepapir og bag dem midt i ovnen i 20-25 minutter til de er gyldne på toppen.

Tag dem ud af ovnen og lad dem køle på en rist. Spis evt. med lidt smør og ost, eller en omgang pålægschokolade 😉

Læs også Fiberboller af 4 ingredienser (glutenfri)

Chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager

Jeg elsker grønt, men nogle gange kan det sgu godt være meget rart at camouflere sundheden en lille smule 😉 Denne chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager smager drønlækkert, og røg lige i løgnhalsen på ungerne som eftermiddag-snack, med et efterfølgende “er der ikke mere?”. Sofus var med til at smide ingredienserne i blenderen og jeg tænker vi må eksperimentere meget mere med lignende opskrifter.

I ved måske at jeg har udgivet kagebogen, “Søde sager med grøntsager” (reklamelink), fordi jeg ELSKER st proppe grøntsager i ALT – også søde sager og kager! Det virker nemlig enormt godt, og der er mange der spiser mit bagværk som ikke ved der er gemt en masse pastinak, ærter, blomkål osv. i bagværket 😉

Læs også Grøn, sund smoothie til morgenmad

Det skal du bruge til 1 stor chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager

80-100 g (svarer til 1 håndfuld) blomkålsris på frost

1 lille banan (50 g) på frost (kan også bruges frisk)

100 g squash

2 friske, saftige dadler u. sten

2 spsk usødet kakaopulver (smag dig frem)

Evt. lidt vand


Topping

1 tsk peanutbutter

Evt. lidt (5 g) kakaonips + (5 g) kokos(flager)

Hele portionen inkl. topping indeholder 400 kcal.

Sådan gør du

Skræl bananen. Skyl squash. Blomkålsris kan fås på frost, men har du selv lavet en portion og har ikke noget på frost, smid da en isterning eller to i blandingen her. Smid alt i en skål og blend alt til en masse.

Supler evt. med et par æg for at dække proteinbehovet.

Find mange flere sunde gluten- og sukkerfri opskrifter HER. Vil du spise kage hver dag? Så køb min e-bog med sunde kageopskrifter HER.

Grøn, sund smoothie til morgenmad

Grøn, sund smoothie til morgenmad

Grøn, sund smoothie til morgenmad? Man behøver ikke spise yoghurt med müsli, havregrød eller en bolle med ost til morgenmad. En smoothie kan sagtens sparke dagen i gang. Ja, faktisk behøver du ikke morgenmad, hvis ikke du er til det. Det er én af de ting jeg fortæller om når jeg prøver af aflive eller bekræfte myter om sundhed og vægttab.

Jeg har selv brug for morgenmad for at få energi fra morgenstunden. Selvom jeg er typen der oftest spiser én af de to førstnævne måltider, nævnt ovenfor, er jeg ikke bleg for at kaste mig ud i noget andet for at variere lidt. Fx en smoothie – for morgenmad behøver ikke at kunne tygges, det kan sagtens drikkes.

Josefine aka Yogamor laver mange spændende smoothies og juices, og inspirerede mig til at lave denne grønne, sunde smoothie. Og jeg tænkte nogle af jer måske ville synes den var god at få opskriften på, derfor smider jeg den lige her:

Til 1 grøn, sund smoothie skal du bruge

En blender

1 lille håndfuld hakket, frisk grønkål

1/2 økologisk citron, vasket – bare smid det hele i

1 håndfuld frisk spinat

1 æble, uden kernehus

1/2-1 spsk frisk ingefær

Lidt vand / evt. også en klar skyr (for at få protein)

1/2 tsk vanillepulver (kan undlades)

Sådan gør du

Blend hele balladen. Tag vand i efter behov for tykkelse. BÆL!

Tip

Hvis du gerne vil have en sødere smoothie, som stadig indeholder en masse power så prøv denne. – 

eller knoglebooster-smoothien, som findes HER.

Kransekagetårn – sukkerfri opskrift

Nytår uden kransekagetårn er for mig ikke et ægte nytår. Jeg går ikke forfærdeligt meget op i begivenheden længere, og fejrer den også en anelse anderledes i år, end jeg tidligere har gjort. Men jeg synes sgu der skal kransekagetårn til, om der skal være stort brag eller ej. Kransekagetårn – sukkerfri opskrift:

Det er nemt at lave selv, også denne sukkerfri opskrift, som jeg synes smager ligeså godt og sødt som den originale.

Kransekagetårn – sukkerfri opskrift

Det skal du bruge til et kransekagetårn til 10-12 personer

300 smuttede mandler – kværnet til mel i en foodprocessor

2 æggehvider (uden blomme)

1-2 tsk mandelessens afhængig af smag. Jeg kan godt lide den får 2 tsk

140 g Fiber Sirup Clear

Sådan gør du

Smut alle mandlerne. Bedste tip er at overhælde dem med kogt vand. Lad det stå nogle minutter. Hæld vandet fra og overhæld mandlerne endnu engang med kogt vand. Lad det køle, og smut nu nemt mandlerne.

Smid mandlerne i en foodprocessor sammen med resterende ingredienser og kør rundt.

Stil nu massen i en skål i køleskabet i ca. en time.

For herefter 7 ringe – jeg sjussede mig frem med størrelsen og tykkelsen, det synes jeg hurtigt jeg fik en fornemmelse af hvordan jeg skulle gøre, da jeg stod med dejen. Hvis der er overskydende masse tilbage kan du lave et par kransekage-stammer.

Tænd ovnen på 160 C.

Bag kransekagen i 15-20 min. Hold øje med de ikke bliver for gyldne. Når de får en let gylden farve i kanten er det tid til at tage dem ud af ovnen.

Smid ringede i nogle frysebokse og på frys. Det giver en god konsistens. De skal ikke ud af fryseren før de skal pyntes og serveres.

Når de skal serveres (som gerne er midnat sammen med boblerne) tager du dem ud af fryseren, sætter de runde ringe ovenpå hinanden og pynter med sukkerfri glasur (se herunder).

Vil du gerne pynte kransekagetårnet?

Så kan du mixe lidt pasteuriseret æggehvide med SukrinMelis til en tykkere konsistens. Og evt med lidt glimmer.

GODT NYTÅR <3

Find flere sukker- og glutenfri opskrifter HER.

Du kan også købe min e-bog “Kager – hver dag” HER.

Wassim Hallal Lidl

Glutenfri konfektkage + marcipanmuffins med nougatcreme

Annonce for Lidl

Wassim Hallal Lidl

Wassim Hallal WH Lidl

Som I der fast følger med på kanalen ved, går jeg meget meget op i god mad, økologi, gode produkter og ditto stemning. Alt fik jeg serveret i forrige uge da jeg tog vandflyveren til Århus for at spise på gourmetkokken Wassims michelinrestaurant, Restaurant Frederikhøj. Det er ikke hver dag den slags festligheder byder sig for Sydhavnskonen. Men ud over en udsøgt middag, fik jeg lov til at smage på flere af Wassims nye produkter fra hans luksusserie WH, der kun kan fås i Lidl. Tanken med WH-serien er, at at alle skal have råd til luksus, uden at gå på kompromis. Dét synes Lidl mange flere, fx mig 😉 var en god idé, og derfor har Wassim og Lidl teamet op. Jeg har allerede været i Lidl af flere omgange de sidste par uger og skaffe fx økologisk marcipan, som stadig er svær at finde i de danske supermarkeder. Men heldigvis ikke længere. WH-serien byder desuden bl.a. på øko-kylling, Pighvar fisk, maltmel, snaps og færdiglavede cocktails, blandt de mange produkter i WH-serien – selvfølgelig alt sammen til gode priser, som Lidl altid har. Jeg er fuldstændig vild med den nye WH-serie, fordi den opfylder hvad jeg går meget op i – at jeg får  gode luksuriøse, produkter fra mindre lokale danske producenter, som ikke koster en bondegård.

Du kan finde produkterne på WH-serien HER. 

Wassim himself har udviklet en vildt lækker konfektkage, som jeg har videreudviklet på. Min udgave er mere sukkerreduceret og så er den glutenfri. I opskriften har jeg brugt økologisk marcipan, økologiske mandler og økologiske kakaonips fra WH-serien. Opskriften kan nappes herunder, foruden opskriften på marcipanmuffins med nougatcreme.

Glutenfri konfektkage

Lidl WH

Lidl WH

Glutenfri konfektkage

Det skal du bruge til 6 personer

10 g pistacienødder (afskallede)

20 g mandler

20 g valnødder

100 g marcipan (60 % mandler)

100 g smør

3 æg

50 g mørk chokolade (50 %)

4 spsk Sukrin Gold med top

40 g glutenfri havregryn, malet til mel

15 g kakaonips

Sådan gør du

Karamellisér 2 spsk Sukrin Gold i en gryde, tilsæt alle nødderne, og rist dem af. Marcipan, 2 spsk Sukrin Gold og smør køres sammen i en røremaskine (hvis sådan en ikke ejes, da er det bare frem med mullerne). Når dejen er kørt sammen tilføjes æggene et ad gangen.

Nu hakkerne du de karameliserede nødder groft og vender sammen med 50 g mørk hakket chokolade. Kør havregrynene til mel i en minihakker og vend dem i blandingen. Hæld den samlede masse i en smurt springform – put evt. bagepapir i formen – og bag i 50 min.

Når kagen er bagt, drysser du den med kakaonips og stiller den på køl til den skal spises.

Du må endelig ikke snyde dig selv for de her glutenfri marcipanmuffins med nougatcreme. De smager også vanvittigt godt, og er tilmed nemme at lave, ligesom konfektkagen. Jeg brugte økologiske mandler, økologisk marcipan og økologisk (mørk) nougat fra WH-serien til disse muffins. Du kan også bruge den lyse nougat, som også findes i økologisk udgave.

Lidl WH

Marcipanmuffins med nougatcreme

Marcipanmuffins med nougatcreme

Glutenfri marcipanmuffins med nougatcreme

Det skal du bruge til 6-8 muffins

2 gulerødder

1/2 æble

40 g (glutenfri) havregryn, malet til mel

2 æg

1 tsk bagepulver

1 spsk Fiber HUSK

10 mandler

40 g marcipan

1 dl (plante)mælk

1 spsk Sukrin Gold / et tryk honning

Topping

40-50 g nougat (jeg bruge den økologiske mørke nougat fra WH-serien)

30 g cream cheese

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Riv gulerødder og æble. Bland resten af ingredienserne (havregrynene skal males til mel)  sammen og tilføj gulerod og æble. Fordel dejen i 6-8 muffinforme.

Bag de 6-8 muffins i ovnen i 15 min. Imens blender du 40-50 g nougat sammen med 30 g neutral creamcheese. Put det i en sprøjte/plastikpose.

Når dine muffins er bagt færdigt, skal de køles af inden de pyntes med nougatcremen.

SPIS <3

Lidl sortiment

Fisketorvet

En dejlig dag der endte i (gluten- og sukkerfri) pebernødder og fedtebrød

Annonce for Fisketorvet

Fisketorvet

Fisketorvet

Efter Uma er startet i skole, har vi ikke haft meget alenetid, da jeg ikke, ligesom med Sofus der går i børnehave, kan holde en fridag med hende. Derfor sætter jeg ekstra pris på en-til-en dagene, som vi har sammen. Sådan én havde Uma og jeg den anden dag, og hun fik lov til at bestemme hvad vi skulle. “Vi skal på Fisketorvet, mor. Der skal vi købe fint julepynt, spise pølsepizza, lege på legepladsen og måske gå i biffen”. Så det gjorde vi. Fisketorvet ligger jo i kort cykelafstand fra Sydhavnshytten. En hel dag, bare os, uden at have travlt 🙂

Det er ikke længe siden vi var der sidst, for at se på julegaveønsker. Måske du læste indlægget om vores julegavebudget?

Fisketorvet

Fisketorvet

Jeg synes det er hamrende hyggeligt at pynte op til jul efter jeg har fået unger. Fordi de elsker det. Sådan er det at være forælder – er de glade, er man selv lykkelig 😉 Vi fik købt lidt (mere) julepynt i både Tiger, Søstrene Grene, Bahne og Normal, som har vildt mange sjove julede ting man ikke anede fandtes. Jeg kan ikke være på Fisketorvet uden at svinge forbi Zara, så dér slog vi også vores folder, efter vi fik god mad på Gorm’s, som serverer (gourmet) pizzaer. I centret er der åndssvagt mange lækre spisesteder – sidst var vi på LêLê, men Letz Sushi lokker også altid! Da jeg boede inde i Kattesundet og var (en fattig) studerende, spiste jeg altid med mine venner på Dalle Valle i Fiolstræde, fordi de har halv pris på deres mad flere dage om ugen. Så kan man altså få fx mørbrad med tilbehør for 90 kr, som jeg husker det. Dalle Valle ligger også på Fisketorvet, og jeg kan se det også er en yderst populær restaurant i centret. Nå, men Uma og jeg fik pølsepizza, som hun kalder salami, og en salat med plukket unghane til moren. Og så bobbede vi måltidet op en en Fanta & Cola – det var fløjtme lækkert!

Fisketorvet

Gorm's Fisketorvet

Vi har tilmeldt os loyalitetsprogrammet på Fisketorvet som giver 4 timers fri parkering, en velkomstgave, en fødselsdagsgave og flere særlige tilbud, konkurrencer og events. Hvis man bor i denne ende af landet, vil jeg anbefale jer at tilmelde jer (gratis).

Vi brugte så lang tid på legepladsen og i butikkerne, og blev enige om at skyde filmen til en anden gang, og i stedet tage hjem og bage julebag og male musedør, som vi havde købt til både hende og Sofus i Søstrene Grene, så vi kunne få rigtig gang i julen. Så efter en bette ingrediensshopper i Føtex, tog vi hjem til Sydhavnen og bagte fedtebrød med romglasur og pebernødder. Uden gluten og sukker sørme – og de blev virkelig gode, så derfor synes jeg selvfølgelig I skal have opskrifterne! 🙂

Sukkerfri fedtebrød

Glutenfru fedtebrød med romglasur

(30 stk)

125 gr havregryn

125 g (plante)smør

60 g kokosmel

4 spsk Sukrin Gold

1/4 tsk hjortetaksalt

Romglasur

Sukrin Melis (evt. almindelig flotmelis, hvis du ikke er sukkerforskrækket)

1 spsk vand

romessens (eller ægte rom, hvis du er en frækkert)

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid alle ingredienserne i en foodprocessor og kør massen godt sammen til en dej. Mas den sammen med hænderne til sidst. Form tre lange pølser af dejen, på tykkelse med en større tommelfinger. Mas dejen ned med fingrene, skær 10 snitter på tværs af hver pølse.

Bag dem i ovnen i 10 min. til de er gyldne i siderne.

Lad dem køle helt af og pynt dem med din romglasur.

Opbevares i en tætlukket kagedåse i op til 5 dage.

Sukkerfri pebernødder

(Store) glutenfri pebernødder

Jep, de er nok lidt mørkere og større end du er normalt er vandt til, men lad dig ikke afskrække – de er gode 😉

(30 store /50 små)

100 g (plante)smør

1/2 dl kokossukker

1/2 dl Sukrin Gold (du kan også erstatte denne del med 1/2 dl kokossukker mere)

150 g mandelmel

1/2 tsk hjortetaksalt (det lugter virkelig grimt, men bare rolig… de smager godt, når de er færdige)

1  stor spsk pebernøddekrydderi / brunkagekrydderi kan også bruges

Sådan gør du

Tænd ovnen på 150 C.

Smelt (plante)smør og kokossukker + Sukrin Gold i en lille gryde. Tag det af kogenpladen inden det koger op. Tilsæt resten af ingredienserne i gryden.

Mix det hele med en blender. Sæt dejen på køl i mindst et par timer. Form 30 store eller 50 små pebernødder. Stil dem i ovnen i ca. 25 min. De hæver meget i ovnen.

Lad dem køle helt af inden de spises. Opbevar dem i en tætlukket kagedåse – de smager faktisk bedst efter nogle timer i en kagedåsen, hvor de kan de holde sig gode i op til 5 dage.

Der er altså noget særligt dejligt og hyggeligt over december <3

Find flere sukker- og melfri opskrifter HER. 

vægttab og sundhed

Fup og fakta om sundhed og vægttab

Jeg er uddannet kostvejleder, og i den forbindelse synes jeg lige jeg vil dele lidt fup og fakta om sundhed og vægttab med jer. For feder maden du spiser efter kl. 20 mere end den du spiser om morgenen? Og er det bedre at bælle juice end cola?

vægttab og sundhed

Fup og fakta om sundhed og vægttab

  • Maden du spiser feder IKKE mere, bare fordi du spiser den efter kl. 20.
  • Gluten er IKKE usundt, hvis du ikke er glutenallergiker eller intolerant. Gluten er det protein der får brødet til at hæve, og hvis du er et helt almindeligt ikke-allergisk menneske, får du faktisk mere næring ved et glutenfrit brød end et ikke-glutenfrit.
  • Mælk er IKKE usundt for voksne. Det er der selvfølgelig mange for- og imod svar til. Men som udgangspunkt er det bestemt ikke dårligt for et voksens menneske, eller et barn, at drikke mælk. Du BEHØVER ikke mælk for at leve sundt og godt, men kan du godt lide det, så drik det (max en halv liter om dagen).
  • Juice er IKKE sundere end sodavand. Juice og sodavand indeholder begge enormt meget sukker.
  • Det er bedre at spise sundt end at dyrke motion? Nej, det kommer an på hvad sundt er for dig. Hvis du gerne vil tabe dig, er det klogt at starte med kosten. Men vil du gerne også forbedre din styrke, hjerte osv. skal der også motion til.
  • Taber du dig bedst ved at spise morgenmad? Nix, men for at holde et stabilt blodsukker dagen lang, er det en god idé, hvis du er en af dem der bliver hurtig sulten, at spise regelmæssigt så du ikke falder i slik- eller fritter fælden.
  • Men jeg sætter min forbrænding op ved at spise en masse chili? Du kender godt Chili Klaus, ik? Hvis du vil kunne se en kaloriemæssig forbrændigsfordel ved at spise chili, skal du spise 3 af verdens stærkeste chilier HVER DAG, før du reelt forbrænder mere end hvis du lader være. Måske drejer de tre chilier sig om 50 kalorier forskel, så jeg ved ikke om det er det værd? I det hele taget skal du droppe at spise spicy mad for at peppe forbrændingen op. Gør det kun fordi du elsker det. For det giver ikke noget brugbart på kaloriekontoen. Tag i stedet tre gange op og ned af trapperne, så slipper du for smerten ved at indtage verdens stærkeste chilier 😉
  • Er det sundere at spise flere små, end færre store måltider? Nej, det er ikke sundere. Igen – kun hvis du ikke er en der kan holde dit blodsukker stabilt, og nemt bliver irriteret. I sidste ende handler det kun om kalorieindtag.
  • Er det vigtigt at spise fisk? Ja, det er vigtigt. I det hele taget er det vigtigt for din sundhed og krop hvor meget du spiser af hver enkelt fødevare. Men det kan jeg jo hjælpe dig med at lægge en god og nem plan for, når jeg til februar bliver kostvejleder 😉
  • Kan kosttilskud erstatte min mad? Nej, ingenting er så sundt som den rigtige (utilberedte, friske) mad. Hvis du mangler nogle vitaminer kan din læge vurdere hvilke det er, men som udgangspunkt får de fleste danskere de vitaminer og mineraler vi har brug for gennem en varieret kost.
  • Kan man tabe sig på pulverkure? Ja, men det er ikke holdbart. Det er dog heller ikke farligt, fx at være på Nupo-kuren i en kortere periode. Men det kræver en livsstilsændring at tabe sig – og holde vægten efter. Dét kan en pulverkur ikke fixe for dig.
  • Bliver du et åndssvagt lykkeligt menneske af at leve restriktivt, udelukke en masse fødevarer fordi de feder eller indeholder sukker? F****** nej! Du dør langsomt 😉 Mange tror jeg prædiker om en (røvsyg) sund livsstil herinde på domænet, men jeg spiser selv ALT, undtaget bacon, fordi jeg ikke kan lide smagen ;). Jeg tror slet ikke på et asketisk liv, jeg tror på et liv, fuld af nydelse og madbegær – og det lever jeg selv efter. Jeg spiser en masse grønt i hverdagen fordi jeg føler mig friskere, det smager godt og selvfølgelig fordi jeg ved at det er godt for mig, fordi jeg gerne vil være sund og holde mig rask. Men jeg bæller også rødvin til den store guldmedalje når chancen byder sig, og kører fritter fra Den Gyldne Måge ned med en stor Big Mac eller to on the side, engang i mellem. For er et sundt at leve afholdende? DET tror jeg ikke på!

Og lige nu trænger jeg til et glas rødvin, for det hele handler om balance, Jeg tror ikke på et restriktivt liv 😉 NYD DET LIV, FOR HELGOLAND <3

sukkerfri nougat

Sukkerfri nougat af 4 ingredienser

sukkerfri nougat

Sukkerfri nougat

Imens jeg bæller serier galore (find min store serieguide HER), ryger der ofte en kop the og et-eller-andet lækkert ned. Noget af det bedste ved julen er marcipan og nougat. I dag deler jeg opskriften på en skide god sukkerfri nougat af 4 ingredienser, jeg sys’ du sku’ tage og prøve, hvis du er en gris’bas ligesom jeg 😉

Alt det knas man spiser i julen smager jo bare dejligt. Jeg synes at nougat er lækkert hele året, ikke bare til jul, men det er som om man glemmer det eksisterer resten af året – desværre.

Duften af jul er god, men det er vel ligeså meget minderne fra ens barndom der dukker op, når alle lysene tændes på gaderne, og ens børn glæder sig til juleaften. Det er en magisk aften for børn, og jeg elsker stadig julen, fordi man er sammen med familien og råhygger.

SUKKERFRI NOUGAT

Det skal du bruge 

40 g (sukkerfri mørk) chokolade

1 spsk Sukrin Gold

50 g hasselnødder

20 g koldpresset rapsolie / kokosolie

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid nødderne i ovnen i 10 min. Herefter skal skallerne fra hasselnødderne fjernes. Mix efterfølgende nødderne til mel. Stil chokoladen i et vandbad og lad den smelte sammen med olien. Vend Surkin Gold i når den er smeltet, og herefter smides nøddemelet i blandingen.

Tag er stykke bagepapir og find en lille skål hvor i du hælder den flydende masse. Stil på køl i en times tid. Nu har du sukkerfri nougat! Lav evt en “burger” sammen med dette HER sukkerfri marcipanbrød der også er nemt at lave selv.

Er du vild med kage, vil jeg anbefale dig at klikke HER <3

PRØV OGSÅ MINE GLUTENFRI PIZZASNEGLE – BLØDE INDENI, SPRØDE UDENPÅ. 

sukkerfri nougat

Glutenfri pizzasnegle – sprøde udenpå, bløde indeni

b341379f-e6bc-42b3-a50d-ff4f6a181fc2

Reklame for Gram

7e83a8eb-2746-4c64-bcd3-14d76cd418e8

f5de08d7-164a-4a44-a945-f24fc6d688fe

De her glutenfri pizzasnegle bliver super luftige og har en lækker sprød skorpe. Og de er oven i købet nemme at lave. Jeg vidste ikke før jeg fik min dampovn fra Gram, at brød og boller også får en meget bedre konsistens ved damp end i en almindelig ovn, men det er utroligt hvad funktionen gør ved brødet. Når jeg damper maden kan jeg med forskellige indstillinger på min dampovn udføre 100 procent damp eller kun delvis damp, afhængig af hvad jeg skal lave. Det er fx godt at kombinere damp og varmluft under brødbagning, da damp får brødet til at hæve godt op, mens luftvarmen giver brødet en sprød skorpe. Man kan justere dampen og temperaturen på ovnene fra Gram afhængigt af hvad man skal lave. Der er nemlig automatiske indstillinger på fx brød, grøntsager, fisk osv. der kræver forskellig tilberedningstid og temperaturer. 

Det skal du bruge til 12 pizzasnegle 

DEJEN 

500 g lys glutenfri melblanding, fx fra Sempler

1 pakke tørgær

4 dl koldt vand

2 spsk gul Fiber HUSK

3 tsk salt

4 spsk olie

FYLDET 

1 dåse flåede tomater

1 fed hvidløg, presset

1 stor dåse tomatpure

1 spsk olivenolie

Evt lidt tørret oregano

Valgfrit fyld – revet ost (mozzarella), skinkestrimler eller opskåret pølse som fx chorizo

c12773c7-7a6d-4ebb-9c77-df6bd2201469

9bcd6149-3978-4a11-8859-a02e79ef4461

Sådan laver du de glutenfri pizzasnegle 

Mix halvdelen (2 dl) af vandet med Fiber HUSK og tørgær. Rør godt rundt og lad det hvile et par minutter. Tag 450 g glutenfri mel i en skål og bland resten (2 dl) af vandet i sammen med olien. Hæld vandet med Fiber HUSK og gær i skålen. Brug meget gerne en køkkenmaskine hvis du har en til at røre dejen godt rundt, ellers skal der bruges håndkraft nu, venner! Hvis dejen ikke hænger godt sammen, så tilføj resten af melet til dejen.

Form nu 12 pizzasnegle, ved at lave lange pølser som vist længere oppe. Læg dine pizzasnegle på et stykke bagepapir, på en bageplade. Bland saucen (fyldet) sammen og fordel over de 12 pizzasnegle. Hæld vand i bunden af ovnen. Dampovnen fra Gram har sin egen fordybning til netop dette formål. Der skal en halv liter vand i bunden af ovnen inden der tændes for dampfunktionen. Til disse pizzasnegle bruger jeg dampfunktionen til “boller”, der automatisk indstiller bagningen til 25 min. på 180 C.

Det er dog en god idé at holde øje med pizzasneglene efter 15-20 min. for at se om sprødheden allerede er blevet perfekt her. Hvis ikke du har en dampovn kan du stille pizzasneglene på 225 C og give dem et kvarter i ovnen. Men dampen gør altså noget særligt ved pizzasneglene – den bevarer dem bløde og saftige indeni, og sprøde udenpå.

Efter bagning tages de ud af ovnen og køler af på en rist inden de spises. De er perfekte at give ungerne eller dig selv med i madpakken!

773c5cda-6a7b-4af5-aaf1-fcbd78930de4

6ea22105-ed56-4813-b309-357533778163

juleopskrifter glutenfri sukkerfri

3 gluten- og sukkerfri juleopskrifter

juleopskrifter glutenfri sukkerfri

 

Jeg elsker julen og alt den mad vi kører indenbords i tiden omkring. Derfor har jeg selvfølgelig også flere gluten- og sukkerfri juleopskrifter på bloggen (og en i min e-bog på honninghjerter, der smager som bagerens, men som kan spises dagligt!). Ja, faktisk er de ikke bare glutenfri, men melfri. Jeg er i gang med at udvikle nye, men indtil da får I da lige tre af mine favoritter her på en højhellig søndag 😉

Find opskrifterne ved at klikke på teksten under billederne <3

God bagning!

GLUTEN- OG SUKKERFRI ÆBLESKIVER 

 

GLUTEN- OG SUKKERFRI PEBERMYNTEKUGLER AF 5 INGREDIENSER

GLUTEN- OG SUKKERFRI RAW BRUNKAGER AF 3 INGREDIENSER

FIND MANGE FLERE GLUTEN- OG SUKKERFRI OPSKRIFTER HER OG FØLG MIG PÅ INSTAGRAM @maysilja.dk FOR MERE MAD, KAGE & SJOV 😉 

Scroll to Top