May Silja

Bagte søde kartofler med karamelliserede løg og gedeost

Sponsoreret af Uncle Ben’s – Bagte søde kartofler med karamelliserede løg og gedeost

bagtekartofler

Søde kartofler kan kategoriseres som en superfood: den er faktisk ikke i familie med kartoflen, men er en jordknold (en rod), og er med sit allerhøjeste indhold af beta-karoten i grøntsagsfamilien, god for synet, huden, tarmene, urinvejene og beskytter os mod infektioner. Derfor – og fordi den smager vanvittigt godt, bruger jeg den søde kartoffel i rigtigt mange af mine måltider. Her vil jeg dele en af mine favoritter med jer – og husk, at når jeg laver den, betyder det, at den ikke er vanskelig at smække sammen 🙂

Sammen med Uncle Ben’s nye blanding af fuldkornsris og quinoa, som koges i poser, og derfor nærmest er umulige at brænde på (yes!), blander jeg kødet fra de søde kartofler, og tilsætter karamelliserede løg, balsamico, persille, gedeost og lidt parmasan. Det smager som en DRØM, og er desuden et super sundt måltid, som ikke indeholder mere end knap 500 kcal pr mand. Et måltid man godt kan blive rigtig, rigtig afhængig af!

bagtekartofler1

Bagte søde kartofler med karamelliserede løg og gedeost

Det skal du bruge til 4 personer: 

1 pose Uncle Ben’s fuldkornsris og quinoa (125 g ukogt)

800 g. søde kartofler (brug nogle mindre, så alle kan få 2-3 halve hver)

1 stort løg

10 g. smør

1 spsk balsamico eddike

1 spsk Sukrin Gold (kan erstattes med brun farin)

1 spsk olivenolie

120 g. gedeost (rulle)

40 g. parmasan

2 tsk creme af balsamico eddike (jeg har købt mit i Super Brugsen)

Flagesalt og peber

Frisk persille på toppen

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 200 C.

Start med at vaske de søde kartofler. Lav herefter huller med en gaffel udenpå skrællen. Pensl kartoflerne med olivenolie og stryg derefter flagesalt på. Bag nu kartoflerne midt i ovnen, i en time.

Imens laver du de karamelliserede løg. Hak løget fint, og steg dem gyldne i smør. Tilsæt Sukrin Gold, og eddike. Lad det småsimre i 8-10 minutter.

Kog Uncle Ben’s ris og quinia-blanding i 18 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra.

Når kartoflerne er færdigbagt, deler du kartoflerne i to, og tager forsigtigt kødet fra, men lad et lag kød sidde i kartoflen, for ikke at skrællen skal falde sammen. Bland kødet med ris og quinoa-blandingen, de karamelliserede løg, gedeosten, som er hakket i mindre stykker, lidt af den friske persille og salt og peber.

Fyld nu “bådene” med fyldet og riv parmasanen over.

Bag dine søde kartofler med fyldet midt i ovnen, på 200 C i ca. 15 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Herefter tages kartoflerne ud af ovnen og pyntes med frisk persille.

Voilá!

bagtekartofler2

Find mange flere opskrifter på sund og lækker aftensmad på Alt.dk

fx

Ærte-edamamecreme med Ris & Quinoa på 20 minutter 

c1baee2e-4ff6-46cf-a69c-0199ac96740a

Kokos brownie af 4 ingredienser

Kokos brownie af 4 ingredienser. Måååååms hele vejen op til himlen og tilbaws! I vil elske den her, altså!

3d21cd6f-6ae4-42f2-bdbd-710101805ef4

Tidligere på ugen delte jeg en vegansk HAMRENDE lækker, sund og mega nem opskrift på ærte-edamamecreme som I SKAL prøve, hvis I er madglade! HER er opskriften 🙂

I dag gælder det kage! Jeg har før delt en opskrift på en latterlig lækker protein brownie, men denne her slår heller ikke fejl! Den er perfekt sød – af helt naturlige, sunde ingredienser, og et lille stykke kan endda også, med god samvittighed, indtages til morgenmaden.

Kokos brownie af 4 ingredienser 

HER er opskriften på en portion der (bør) gi’ nok brownie til 8 personer:

2 dl mandler og cashewnødder (de nødder du kan lide kan bruges, også andre typer fx. valnødder eller hasselnødder)

1/2 dl kokosmel

25 små soltørrede dadler

1/2 dl usødet kakao

Sådan gør du:

Hak nødderne til mel i en foodprocessor. Smid derefter resten af ingredienserne i maskinen og kør det hele rundt til det hænger sammen og er lidt vådt. Hvis der kræver et par ekstra dadler kan du smide det i. Eller evt. en spsk kokosolie/lidt vand.

Når hele balladen har samlet sig, fordeler du massen i en 15 x 15 cm form og sætter den på køl til den skal spises. Del herefter 8(-10) stykker kage og SPIS! 🙂

Følg gerne med på @maysilja.dk for mere mad- og kageinspiration <3 

Ærte-edamamecreme med ris og quinoa på 20 minutter

Sponsoreret af Uncle Ben’s – Ærte-edamamecreme med ris og quinoa på 20 minutter

img_2389

Når jeg laver aftensmad, tænker jeg altid på at det skal være sundt og varierende. Det må gerne være uden kød, og ikke mindst skal det jeg laver tage så kort tid som muligt, fordi vi ofte er sent hjemme med ungerne, og jeg ikke gider bruge alle deres vågne timer i mit køkken. Jeg er et kæmpe madøre, og elsker både at eksperimentere og udfordre mig selv i køkkenet, men ikke i hverdagen. Her skal det bare gå hurtigt, og maden skal være børnevenlig. Nogle ting hitter altid hos avlet, og én af dem er ris. Jeg vil ikke sige, at jeg er håbløs i et køkken, men jeg har virkelig svært ved at koge ris, uden at de brænder på. Derfor har jeg siden jeg var teenager og rykkede teltpløkkerne for første gang, været stor fan af ris i kogeposer. Her kan det bare ikke gå galt. Uncle Ben’s har netop lanceret to nye, lækre produkter, Ris & Quinoa og Fuldkornsris & Qunioa, som jeg har eksperimenteret rigtigt meget med på det sidste. Jeg laver ofte ris/quinoa- og grøntsagsdeller sammen med diverse tapenader, og har vredet hjernen for ny inspiration med nogle af vores favorit-ingredienser, og har på det sidste haft stor succes med følgende opskrift, som jeg vil anbefale den madglade type, der elsker når det både er super sundt, skal gå lynhurtigt og heller ikke er vild med en stor opvask. Retten er super cremet, smager sødt på den gode måde, og kan både nydes varm (Ris/Quinoablandingen varmer cremen op) og kold. Den er også super god at have med som frokost dagen efter, hvis der er rester. Men det skal du ikke regne med at der er, for det smager virkelig godt 😉

4f279965-ce0d-462a-a62f-b38e1ab15603

Ærte-edamamecreme med ris og quinoa på 20 minutter 

Det skal du bruge til 4 personer: 

2 poser a´125 g. Uncle Ben’s Ris & Quinoa

600 g. frosne ærter

400 g. frosne og bælgede edamamebønner

200 g. (vegansk) flødeost

1 stor håndfuld frisk persille

Saften fra en halv citron

1 spsk æblecidereddike

2 spsk olivenolie

4-5 fed hvidløg, presset

20 mandler, grofthakket

Salt og peber

 39962c03-53c6-44b3-bf5e-291f147272e4

Sådan gør du: 

De frosne ærter og edamamebønner hældes samlet i en skål, hvorefter du hælder kogende vand over. Imens du lader ærter- og bønner tø op, sætter du to Uncle Ben’s Ris & Quinoa poser over i en gryde med kogende vand. Poserne skal blot koge i 10 minutter. Herefter hælder du vandet fra ærterne og bønnerne. Tag en håndfuld hele ærter og bønner fra til pynt. Tilsæt nu knust hvidløg, saften fra den halve citron, eddike, olie, 3/4 del af persillen og flødeosten i skålen. Blend massen til en cremet masse med en stavblender. Smag cremen til med salt og peber. Når risene er færdigkogt, klippes poserne op og det evt. overflødige vand hældes fra. Tilsæt nu risene til cremen og bland det hele rundt.

Hak mandlerne og den resterende persille groft. Hæld det over maden, sammen med de hele ærter og bønner, og spis 🙂

Find mange flere sunde, lækre, inspirerende og nemme opskrifter på aftensmad på Alt.dk!

c1baee2e-4ff6-46cf-a69c-0199ac96740a

SUNDE LABANER AF KAGER DINE BØRN (OG DU) KAN SPISE DAGLIGT

Sponsoreret af Min Bio

57834894-781f-46dc-ad3b-936530bf428b

Det behøver ikke at være usundt, eller sukkerholdigt at spise kage. Herhjemme spiser vi naturlige søde sager næsten dagligt, for når man har en mor der blogger om kager og mad, så skal dommerpanelet (avlet og manden) jo også smage sagerne. Jeg er ikke sukkerfanatiker, og mine børn får også både fredagsslik og sukkerholdige sager, hvis vi er ude og det tilbydes (samme gælder mig 😉 ). Men, jeg synes selvfølgelig ikke at de skal stopfodres med raffineret sukker dagligt, og derfor bager jeg herhjemme kager der hverken indeholder sukker eller mel – sidstnævnte ikke pga. ungerne, for børn har godt af kulhydrater.

Det første Sofus siger hver morgen – efter “MAD”, er “Min Bio“. Så ved man, at man har børn af 10’erne. Han ELSKER Laban det lille spøgelse – som er en af de 800 serier-og film, som Min Bio appen har i sit børneunivers – hvilket jeg egentlig godt kan forstå – noget lidt uhyggeligt, gemt i en nuttet (spøgelses)krop. Når vi skal putte om aftenen, ligger han og huh’er, ligesom Laban. Og om dagen klæder han sig ud som et spøgelse, ved at gemme sig under dynen og gå rundt og skræmme os andre. Derfor kastede vi os sammen over et lille bageprojekt i sidste weekend, hvor vi lavede vores egen sunde Laban-kage, som vi faktisk har spist dagligt (uden skumfidusen) sidenhen. Jeg er aldrig blevet kaldt verdens sødeste mor, SÅ mange gange før, på så kort tid 😉 Det kan anbefales, altså 🙂 Nu – som noget nyt – kan man se alle serier- og film, som Min Bio udbyder på deres app offline, hvilket bl.a. reddede vores sidste ferie (læs her), da vi dér, ikke havde adgang til net.

Nu har jeg aftalt med Uma, som er fem, at vi skal lave en Snøvsen kage (fårk!), som også er en af de film der ligger på streamingtjenesten, Min Bio (som du kan prøve for 1 kr. i 14 dage, for at se om dine unger også er lige så vilde med appen, som mine er). GUDSKELOV er de ligeglade med hvor perfekte resultat bliver, så længe kagen smager godt, og at man bare kan ane hvad det skal forestille. Og det gør den her virkelig, – smager godt, selvom den blot indeholder banan og æg 🙂 Opskriften kan du finde her, og Laban på toppen er bare lavet af en sukkerfri skumfidus, hvorpå vi har tegnet ansigt med spiselig tusch. Glasuren er lavet af Sukrinmelis og vand. Uhyggelig nemt, for en anti-konditortype, som jeg! Du kan også prøve disse sunde og grønne muffins, til din lækre laban.

 

Choko-nut barer af 4 ingredienser (mel-og sukkerfri) – maysilja.dk

 

f578f60b-a33e-466e-ad34-ec044385aa87

Jeg sjussede mig per øjemål frem til disse RØØØW lækre chokolade-peanutbutterbarer, som smager segnende godt! Sofus på to, stod i køkkenet sammen med mig, og han åd alle resterne fra skålen, imens han sagde “Mer’, mer’, moar”. De er VIRKELIG nemme at lave, og kræver ikke andet end ingredienserne – du skal ikke bruge nogle maskiner, andet end en mikroovn, eller et komfur til at smelte din chokolade.

Det skal du bruge til 9 barer:

Bunden:

1 dl usaltet (vigtigt!) peanutbutter

1/4 dl + 2 tsk Yacon Sirup (eller anden Sirup)

1/2 dl. kokosmel

Chokoladetopping:

50 g. ( sukkerfri) chokolade

1/2 dl usaltet peanutbutter

2bbb62f4-971a-4e87-8c43-4b8f688b8875

Sådan gør du:

Bunden:

Bland peanutbutter med sirup og kokosmel. Put fyldet i en fryseegnet form (ca. 15×15 cm). Gør massen glat ved at bruge en dejskraber.

Topping: 

Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroen. Bland med peanutbutter, til massen er helt glat. Fordel herefter massen over bunden, selvom det er svært at lade være med at køre den straight i svælger med det samme 😉

Brug igen dejskraberen til at gøre massen glat. Sæt nu på frys i 45-60 minutter. Herefter skærer du 9 barer ud af massen, og de er klar til at indtages. De er rimelig chewy og og fudgy – bare for at smide et par american vibes ind 😉

Indeholder affiliatelinks 

 

 

 

Proteinrig fettuccine af TRE ingredienser (melfri) – maysilja.dk

Det er hamrende nemt, sundt og så smager de heldigvis også godt 😉 De her LCHF-inspirede pasta-labaner. De er gode sammen med enhver pastasauce, super mættende og indeholder knap 200 kcal pr mand.

0890b5eb-84fb-4485-b090-96c0184779ef

Her er hvad du skal bruge til 3 personer (2 voksne + 2 børn)

4 æg

100 g. fetaost

1-2 fed hvidløg / 1 tsk hvidløgspulver

 

Sådan gør du: 

62c0aadb-44e7-4504-b9a7-d444bda83c25

Blend ingredienserne og hæld (den meget tynde) masse ud på et stykke bagepapir, liggende på en bageplade. Fordel massen i så tyndt et lag som muligt. Bag på 200 C i ca. 10 minutter til massen er fast – den skal ikke tage farve.

Når massen er færdigbagt tages den ud af ovnen, køler lidt af og rulles derefter i en pølse. Herefter napper du en kniv med dine pøllegrabber og skærer nogle ca. 1 cm tykke skiver af pasta-pølsen. Den kan spises med det samme, men den smager langt bedre, hvis den er lavet på forhånd og når at trække hvidløgs-smagen til sig, mens den står på køl. I så fald foretrækker jeg at spise den kold med varm fx tomatsauce ovenpå.

Den er også god med pesto til, og vil du gerne farve pastaen kan du tilføje basilikum, rødbedesaft eller andet. You’ll like it!

Prøv også: 

Ostekurv til tacos (LCHF)

Æggelatte 

Nem, sund low-carb dej til boller, pizzabund, naanbrød og tærtebund 

 

Fiberboller af 4 ingredienser (glutenfri) – maysilja.dk

img_2485

Forrige uge spurgte jeg jer på min Instagram (som I kan følge, foruden min Facebook, hvis I  kan li’ mel-og sukkerfrit bagværk, og ønsker at få besked når der hver uge kommer nyt fra Sydhavnen om dén slags), om I ville ha’ opskriften på disse boller, eller mine bananmuffins af TO ingredienser som indeholder sølle 50 kcal stykket. Der var tæt løb og jeg valgte at dele mine (åndssvagt populære) muffins først, så nu får I disse rætti’ rætti’ gode boller! 🙂

Sprød skorpe, og fast, men blød indeni – sådan er disse super lækre proteinrige fiberboller, der ikke indeholder mel, og derfor kan kværnes af de fleste 🙂 Jeg er tosset med dem, ligeså er mit avl, og så er det også optur, at det tager under et minut at smække dejen sammen. De går FANTASTISK med både ost, pølle eller pålægschokolade ovenpå. Og fordi de indeholder så meget protein fra æg og hytteost, er de utroligt mættende samtidigt. Desuden indeholder de bette boller også et høj indhold af fibre fra havregrynene. Jeg er giga fan af disse boller, og spiser dem til alle måltider.

img_2481

Det skal du bruge til 7-8 boller (ca. 130 kcal stykket – men husk de er meget mættende):

200 g. hytteost

200 g. (glutenfri) havregryn

2 æg

1 tsk bagepulver

evt. et nip salt

Sådan gør du:

Jamen, det bliver faktisk ikke nemmere end det: Du smider hele molevitten i en skål og ælter det sammen med hænderne. Tænder ovnen på 200 C og smækker bollerne ind i den varme ovn, og lader dem bage i 20 minutters tid, til bollerne er gyldne på toppen. Så er de lækre boller med sprød skorpe klar til at indtages af en savlende mund, og knurrende mavse!

Hvis du vil eksperimentere mere med lækre, sunde boller så bør du helt sikkert også prøve mine grønne proteinboller (der kun indeholder 60 kcal stk) og mine gulerodsboller. Har du en sød tand, men vil undgå sukker (og mel) så prøv også mine MONSTER gode scones, som du kan spise med god samvittighed. Eller mine søde fødselsdagsboller uden mel og sukker.

img_2487

img_2483

Bananmuffins af TO ingredienser (kun 50 kcal stk) – maysilja.dk

Jeg spurgte, på min Instagram-profilom der var størst begejstring for en bolle- eller muffin opskrift i weekenden. I ville ha’ det hele  og jeg måtte derfor ta’ en rask beslutning, så vi ku’ få tørt mundssavlet op, og komme til makronerne 😉

Værs’go, søde venner:

img_2469

Seriøst, hvorfor har jeg ikke lavet disse før??? Jeg har jo før delt opskrifter med super nemme kager, bl.a. min chokoladekage af TO ingredienser, og en chokoladekage af TRE ingredienser, der tar’ TO minutter at lave! Jeg VOLD savler bare ved tanken, og så er de – ligesom de fleste andre af mine mel og sukkerfrie opskrifter – så sunde, at de kan spises dagligt. DET ER FEEEEDT, mand! Kage hver dag! Ja!!! 🙂 Disse bananmuffins er lavet af bananer og æg, og er både søde og luftige. Og de kan nemt bobbes op ved at man lige fylder lidt bær, hakkede nødder, et lille stykke chokolade eller lignende midt i din muffin, før den bages. Men den er BESTEMT også et KÆMPE HIT som den er!

Hver muffin indeholder ikke mere end ca. 50 kcal stykket.

img_2470

Det skal du bruge til 12-13 stks:

3 stks mindre/mellem MODNE bananer

6 æg

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 C

Mos bananerne i en skål, og hæld æggene i. Bland balladen og fyld i muffinsforme. Jeg bruger altid nogle af silikone (dem du ser på billedet er taget ud af formene, og gir en pæn – ikke udflydende – muffinform).

Fyld evt. chokolade, hakkede nødder, bær… i, og stil dine muffins i ovnen i 10-15 min. afhængigt af ovn. Mine får 12 min. til de er gyldne på toppen og der ikke hænger noget ved, når jeg stikker en gaffel i.

 img_2467

Vil du bage med dit avl, er de her perfekte – Sofus på to kunne lave dem helt selv! Og børn eeeelsker jo at hjælpe til, og blive beskidte 😉 

Knogle booster smoothie (vegansk) – maysilja.dk

f3934611-a3a0-4006-bb15-21ae910072a3

Der er så meget snak om hvad der er sundt, ikke sundt, om vi skal drikke mælk, eller om vores krop har bedst af, at vi lader være. Jeg drikker mælk i min the, spiser yoghurt og mine børn får mælk på deres havregryn, og bæller et glas, hvis de har lyst til det. Efter at jeg i påsken var på familietur, fik jeg opskriften på en knogle-booster smoothie for hele banden – både os som indtager mælk, men også jer der ikke gør – opskriften indeholder ingredienser der er rige på calcium og magnesium. Sidstnævnte er lige så vigtigt som calcium, særligt for børn. Bananer indeholder et højt indhold af magnesium, og derfor siges det, at bananer faktisk er lige så vigtigt som mælk, for de små bæster 😉

Havregryn er en rigtig god kilde til calcium (kalk), og indeholder 105 mg  pr 35 g. og gavner på mange måder vores helbred. Kalk styrker knoglerne og er en vigtig del af af vedligeholdenden af kroppen. Både når det gælder skelettet, og bisserne (som jeg tippet om hvordan kan blive hvidere, naturligt HER). Vi kan, hvis vi indtager de rigtige fødevarer, godt dække de daglige behov for kalk, uden indtagelse af mælke produkter, som er:

1-5 år: 600 mg

6-9 år: 700 mg

10-17 år: 900 mg

Voksne mænd og kvinder, over 18 år: 800 mg

Gravide og ammende: 900 mg

Selv er jeg af den overbevisning af mine børn har godt af mælk. Derfor vil jeg ikke, med den viden jeg nu har, stoppe med at give mine egne det. Men hvis man ikke tåler mælk, kan man godt dække sine børns daglige behov ved at indtage calcium-rige produkter, som fx grønkål, mandler, rugbrød, grove grøntsager, havregryn, dadler (tørret frugt) mm. Men for at dække samme indhold kalk, som et glas mælk, skal et barn fx spise 3 1/2 store gulerødder, eller 25 tomater.Det er dælme mange! Normalt kan vi ved at indtage en halv liter mælk og 25 g fed ost få dækket vores basale calcium behov, i hvert fald hvis vi lytter til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Disse vafler, som I ser på billedet, der kun indeholder 3 ingredienser er også gode knogle-boostere, men er dog ikke veganske, men suuuuper nemme og mega lækre. Opskriften findes HER, og er så sunde at de kan spises dagligt.

748711cd-5623-4315-9244-68a916337192

Opskriften på denne knogle-og tand booster, som dækker ca. 70 % af en voksens daglige behov for calcium, er:

1 moden banan

35 g. havregryn

3 stks tørrede dadler – eller figner (sidstnævnte indeholder både kalium og calcium), til sødning

1-2 spsk tahin, som er sesam pasta eller 2 spsk sesamfrø som er super rige på calcium, og som skal mini-hakkes glat først

vand – tilsættes efter ønsket tykkelse, men mellem 1-2 dl.

Smid evt. også 10 mandler i (hakket til mel, ligesom sesamfrøene) – det gir’ sødme, B6 og e-vitamin

Sådan gør du:

Du hakker sesamfrøene i en minihakker til mel, og blender resten af balladen sammen med frøene. Put så meget vand i, som du ønsker, for den rigtige konsistens. Jeg synes det er ret lækkert, at den er lidt tyktflydende, så jeg putter ca. 1 dl i.

Jeg synes at denne smoothie smager vildt godt, og så er den også mættende. Jeg har kylet den ned som morgenmad et par dage, når denne sunde, slankende gulerodskage ikke er røget indenbords, med et par gulerødder ved siden af og har haft en GOD mæthedsfornemmelse længe. Prøv den, hvis du vil booste knoglerne og gebisset, og vil prøve noget nyt – jeg synes sgu den er læks! 🙂

Tip: Det er altid godt at give D-vitamin sammen med kalkboostere, det hjælper kalken med at hoppe i knoglerne. D-vitamin findes i særdeleshed i æg (som sagtens kan smides i smoothien, hvis man ikke er veganer), fed fisk som sardiner, makrel, sild, ål, laks og hellefisk, ost mf. OG så findes den i solen, som vi håber på snart er permanent 🙂 Hvis man er veganer bør man indtage D-vitamin som kosttilskud.

 

 

 

Kokostoppe uden sukker – maysilja.dk

img_8641

Kokostoppe går aldrig af mode! De smager bedre end jävla godt, er nemme at smække sammen og kyle indenbords.

Herunder finder du opskriften på 20 hamrende lækre kokostoppe, som hverken indeholder sukker eller mel:

3 æg

75 g kokosolie

3 spsk Yacon Sirup/Sukrin Gold eller andet sødemiddel

4 dl kokosmel

1 tsk vaniljepulver

skal fra 1 øko-citron

1 spsk kokosfibre

Tilsæt evt. smeltet mørk chokolade i bunden af toppene.

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 170 C.

Æggene piskes og kokosolien tilsættes. Rør derefter Yacon Sirup/Sukrin Gold i, kokosmel, vaniljepulver og citronskal i. Kokosfibrene tilsættes og dejen blandes godt sammen.

Form 20 små toppe og bag dem i 12-15 minutter, til de er gyldne. Hiv pladen ud af ovnen, og lad toppene køle på en rist.

Tilsæt evt. smeltet, mørk chokolade – i så fald skal du dyppe bunden af toppene i den smeltede chokolade, og sætte toppene på køl i køleren.

SPIS!

Er fedtet lidt ind i affiliatelinks 

 

Sunde mel – og sukkerfrie mini donuts, uden friture! – maysilja.dk

Jeg er hammervild med søde sager. Og det bliver ikke bedre, når det smager syndigt, men du godt må blive ved og ved, uden at få dårlig samvittighed, vel?

img_8346

Normalt er den amerikanske sødling, donutten, smækfyldt med sukker og hvedemel, og stegt i friture. Det er disse ikke – de er super nemme at lave, men kræver en mini donutmaskine, som kan købes HER til 199 kr. Maskinen er blevet ungernes og min nye bedste ven, og både Uma og Sofus synes det er sjovt, at putte dejen i maskinen og pynte mini donuts med alverdens pynt og farver (som selvfølgelig hurtigt kan ende med at være sukkerrigt – men de kan skam sagtens også sluges neutrale).

Her er hvad du skal bruge til 14 mini donuts:

120 g. cashewnødder (blendet til mel)

30 g. Yacon Sirup (min bedste, sukkerfri – og lowcarb ven, som du kan læse mere om her)

1 1/2 – 2 tsk bagepulver

1 knsp salt

15 g. kokosolie, eller smør

2 æg

Kokosolie, kokosspray eller smør til donutmaskinen

Sådan gør du:

Kør nødderne til mel i en minihakker. Tilsæt resten af ingredienserne og fyld dejen i din mini donutmaskine, som er smurt/sprøjtet med kokosolie eller smør, så dejen ikke hænger ved. Lad dem køle lidt før indtagelse. De er gode friske, men kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage i en tæt beholder.

img_8343

img_8767

Indeholder affiliatelinks

Sund krydderkage med squash (uden mel, laktose – og sukker) – maysilja.dk

Jo, den er SVIMLENDE lækker, denne krydderkage, der er lavet på primært squash og pofiber. Dvs. den indeholder en masse grønt, og derfor sagtens kan gå som en hverdags-kage (med god samvittighed), hvis du spørger mutter her! Man kan slet ikke smage squashen – eller at den er så sund, og det er sgu’tte meget godt, når det handler om kage, er det ik? 😉

Den er også svimlende nem at smække sammen, og passer helt utroligt godt sammen med denne to-ingrediens is, eller bare helt for sig selv 😉

a00c9e1a-df63-442d-b152-1ba0b22ddfecDet skal du bruge til 8-10 personer:

4 æg

3 spsk kokosolie, smeltet

en mellemstor squash, revet (300 g.)

3 spsk Sukrin Gold med top

4 tsk kanel

2 tsk kardemomme

2 tsk bagepulver

1 dl. mandler – hakket til mel i fx en minihakker, eller mandelmel

2,5 dl Pofiber

50 g. val – eller hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 170 C (almindelig ovn).

Mix æg, kokosolie og Sukrin Gold i en skål.

I en anden skål mixer du den revne squash (som du har knuget væsken nogenlunde ud af) med resten af ingredienserne. Derefter vælter du ægge-massen oveni og blander hele balladen.

Tag derefter et stykke bagepapir og smid i en 1 liters brødform, og fyld dejen deri.

Bag nu, i den forvarmede ovn, kagen i ca. 35 minutter (imens du måske forsøger dig med det her, eller det her smarte koncept 😉 ) indtil kagen ikke klistrer til en gaffel mere. Tag den ud af ovnen – og af formen, og lad den køle af indtil den smæskes i sig. FØJ den er haps! Nyd den, din heldiggris 🙂 Hele hytten vil dufte, og du vil muligvis kværne hele kagen selv, selvom den burde holde til otte-ti mand 😉

f334aa43-1e92-4767-b648-68dfeb2db440

Indeholder affiliatelinks 

 

Scroll to Top