May Silja

5 sundere hverdagskager til børn og voksne

Sponsoreret af Paw Sko
Sponsoreret af Paw Sko – 5 sundere hverdagskager til børn og voksne 

d3bd5e6d-a694-4af8-927d-096ae96f6ce2

I forrige uge skrev jeg et længere indlæg om vigtigheden af godt fodtøj til både børn og voksne. Jeg er vokset op i et kollektiv med en fysioterapeut, og jeg husker tydeligt, hvor meget hun lagde vægt på kollektivets – og særligt børnenes fodtøj, for at opretholde den sunde og stærke krop. I indlægget her, kunne man også vinde et gavekort på 1000 kroner til Paw Sko, som ligger over hele landet. De gør en dyd ud af god personlig service – de sælger, som et meget bevidst valg, ikke sko online, da de ønsker den personlige kontakt, og at folk får de rigtige sko til netop deres fod. Vinderen af konkurrencen er trukket – Kæmpe tillykke

Tina KH som skrev:

“Hyggeligt du og børnene fik nye sko:-)
Paw sko har til hele familien, så det er nemmere at handle der.
Jeg vil så gerne benytte Paw sko i Holbæk og blev jeg den heldige skulle gavekortet bruges til et par flotte Ecco støvler til min datter, der er både komfort og kvalitet og efter kræft og ødelagte knogler især i benene, så skal hun kunne stågodt og sikkert fast.
Ønsker du og familien en dejlig sensommer og helst med lidt varme og sol:-)”

 – du kan shoppe for en tudse i den butik der ligger dig nærmest i landet <3

f2368ea6-d5c2-42c7-be4d-b8247043f126

Vi har været vildt glade for at være faste kunder hos Paw Sko (på Fisketorvet), og mine unger elsker at løbe rundt i både deres kondisko, og støvler. Ligesom jeg trisser rundt i mine nye vinterstøvler indenfor, fordi de er så hamrende bløde at have på, indtil de skal i brug udendørs, når kulden rigtig slår til.

Mange af jer ved at jeg ofte bager sundere bagværk. Jeg undgår altid sukker i min bagning – fordi jeg nok skal score rigtige mængder af netop det andre steder. Jeg er ikke hellig. Og mit bagværk er også glutenfrit – uden mel. Jeg deler herunder fem opskrifter på noget sundere bagværk, som man dagligt kan spise med god samvittighed, uanset om man er en aktiv lille baryl, eller den mere stillesiddende trætte mor-type (som mig 😉 ).

fe337ea3-3fad-4b7a-9170-44effee29f22

5 sundere hverdagskager til børn og voksne

Bananmuffins af TO ingredienser (50 kcal stykket)

Sund chokoladekage på TO minutter 

Vegansk brownie af TRE ingredienser 

Måske verdens sundeste og slankende (øk0)muffins 

Slankegulerodskage – et helt måltid

Nem glutenfri low-carb pasta ret

Sluuuurp! Jeg lavede en nem glutenfri low-carb pasta ret den anden dag – igen. Virkelig lækker aftensmad, Italiano-style!

142e7c62-0af5-4f27-834f-afde1d424f6f

Jeg er ret vild med soya-pasta, og det er min familie heldigvis også, så det kværner vi ofte. Det tar’ nul tid at koge, har en konsistens som almindelig pasta (synes jeg!), og smager godt. Særligt sammen med følgende ingredienser…

Det skal du bruge til Pasta della Sydhavnsmor / Nem glutenfri low-carb pasta ret (4 personer- 2 voksne og 2 børn):

1 pose soyabønner (kan efterhånden købes i alle supermarkeder)
300 g. laks
En klat smør
1 frisk bøtte rød pesto (jeg køber gerne Nettos Løgismose eller den fra Føtex)
500 g cherrytomater
Frisk basilikum
Lidt groft salt
Tørret oregano
Lidt olie til tomaterne

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 150 C, vask tomaterne og smid på et stykke bagepapir, sprøjt lidt olie på og krydder med oregano og salt.
I ovnen med dem i 1 time.

Laksen putter du i et stykke staniol, lægger lidt smør ved, salt og evt lidt frisk citronsaft. Smid ind til tomaterne efter 25 min.

Kog pastaen i 6-8 min. Si vandet fra og vend pestoen – som du laver af hundrede ingredienser… Nå nej! Du har jo købt den færdiglavet – fedt ik? 😉 – i pastaen.

Fordel pastaen på tallerkenerne, læg små laksestykker ovenpå og fordel de bagte tomater ud over. Smid lidt basilikum på toppen og drys lidt salt ovenpå. Bæl et glas hvidvin til. Eller en hel flaske.

En helt pastastisk ret 😉

b3ba647c-d9cc-4574-91f9-8a80b984c3c6

Jeg er ret vild med når andre laver mad til MIG, i stedet for omvendt, men det sker ikke så ofte i Sydhavnshytten 😉 Fordelen ved at kreere selv, er at man får lov til at bestemme hvad der skal på bordet. Og denne her ret kan jeg godt anbefale <3

Find mange flere glutenfri opskrifter HER 🙂

I kan finde min glutenfri bog med kager med grøntsager HER (reklamelink). 

Glutenfri og sukkerfri blåbærmuffins

6f350a88-9a82-4242-a3c3-15cf72b3e0c8

“Herrelækre”, er der flere der har sagt om de her glutenfri og sukkerfri blåbærmuffins, hvis hovedingrediens er min nye bedste ven – kikærtemel. Kikærtemel indeholder mange proteiner, og er rigere på kostfibre end hvedemel. Derfor er jeg blevet meget glad for at bruge det i bagværk. Jeg lavede for nyligt disse hamrende lækre boller, uden mel – men af kikærtemel, og de smager som rigtige boller, og har bid og konsistens som en ‘ægte bolle’. I sku’ også ta’ at prøve dem 😉

Herunder får I en opskrift på nogle lækre, mættende blåbærmuffins som sagtens kan være en del af en sund og nærende madpakke – dagligt 🙂 Ligesom mine sunde havregrynsmuffins kan 🙂

img_5752

Dejen gir’ 14-16 glutenfri og sukkerfri blåbærmuffins – det skal du bruge: 

300 g. kikærtemel

3 dl skyr eller græsk yoghurt

3 spsk kokosolie

1 mellemstor banan

3 æg

4 spsk Sukrin Gold

1 knsp salt

2 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

200 g. blåbær (frost er også fint)

Lidt vand – prøv dig frem til dejen er smidig og flydende.

b3d571e4-f0c1-4e5a-8441-a306953033f3

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 180 C.

Mos bananen med en stavblender. Tilsæt resten af ingredienserne, minus vand og blåbær – tilføj lidt vand ad gangen til dejen er godt klistret, vend til sidst dine blåbær i, og hæld dejen i muffinsforme.

Bag midt i ovnen i 15-20 minutter til dejen ikke længere hænger fast i gaflen.

Lad dine muffins køle på en bagerist. Opbevares i køleskabet og smager bedst dagen efter – selvom det er svært at lade dem stå 😉

Hvis du endnu ikke har deltaget i min konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort på 1000 kroner til Paw Sko (sponsoreret), så hold dig ikke tilbage og deltag HER – de har seriøst mange pæne skomodeller og mærker! Tjek mine nye støvler ud her.


Held og lykke!

Glutenfri kanelsnegle uden sukker

Sponsoreret af Mejeriforeningen – Glutenfri kanelsnegle uden sukker

1dcc6b34-bb15-4a5c-a067-7a69edbec140

ALDRIG har jeg smagt så skønne kanelbullar(/snegle)! Jeg er fan af de her glutenfri kanelsnegle uden sukker ! I sommer brugte vores lille familie tiden i vores bådhus, hvor vi ofte befinder os i solen – når den skinner – med udsigt over havnen. Når vi er her, er livet godt, og selv naboens græs er ikke grønnere end vores 😉 For her slapper vi af på en helt anden måde, end vi kan gøre derhjemme, i Sydhavnshyttenhvor lydniveauet altid er en tone højere, end elskværdigt. Jeg havde en dag, som jeg jo så ofte gør, bagt noget sødt, og denne dag var det inspireret af vores naboland, Sverige, hvor jeg forinden havde været i dette luksusparadismed min søster og mor. Men som altid, smækkede jeg bagværket sammen uden at bruge mel og sukker. Ikke bare fordi, men pga. min søsters glutenallergi, og min egen skræk for at indtage ALT for meget sukker, da jeg skovler løs af kage og slik, så snart nogen hælder en skål i hovedet på mig 🙂 Hovedingredienserne i kanelsneglene er foruden mandelmel, økologisk mælk – som indeholder rigtig mange gode næringsstoffer. Mine børn drikker, så vidt muligt, den anbefalede mængde mælk dagligt. Det meste af det ryger ovenpå morgenmaden, og resten sluger de som regel i institutionen, eller til aftensmaden, hvor de elsker et iskoldt glas mælk. Det smager jo også himmelsk – særligt med et skud kakao i 😉 Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv liter mælk til børn dagligt, og jeg er selv vokset op med at det er sundt og godt at få et godt skud mælk dagligt, for at få proteiner, calcium og stærke knogler 🙂

a768cca5-7238-47aa-8a58-5c6cf1db996b

9d0e19aa-8921-4a6c-9272-ef9a0e7559b3

Det skal du bruge til 10-12 glutenfri kanelsnegle uden sukker 

DEJ:

1 dl (økologisk) letmælk

4 æg

5 spsk Sukrin Gold/Yacon Sirup

1,5 dl affedtet mandelmel

0.5 dl kokosmel

1 tks kardemomme

1/2 tsk vanillepulver

2,5 spsk Fiber HUSK

2 tsk bagepulver

FYLD:

50 g. blødt smør

2 spsk kanel

1/2 tsk vanillepulver

1,5 spsk Sukrin Gold/Yacon Sirup

1 æggeblomme

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 C.

Pisk æg og Sukrin Gold/Yacon Sirup. Bland herefter de tørre ingredienser i og tilsæt til sidst mælken. Fordel dejen, forsigtigt (går nemt i stykker) ud på et stykke bagepapir i en stor firkant. Mix ingredienserne til fyldet (smørret gøres evt lidt blødere i en mikro). Derefter fordeler du 2/3 del fyldet over din store dej-firkant i et så tyndt lag som muligt, og bager balladen i 8 min til den har sat sig.  Så tager du bagepladen ud af ovnen og skærer nogle 2-3 cm brede “striber”, som du ruller sammen og til sidst lægger i nogle muffinforme. Herefter fordeler du resten af fyldet ovenpå de rullede kanelsnegle og hakker evt. lidt mandler og smider dem ovenpå. Bag nu de smækre, saftige sataner i ovnen i 5-8 minutter indtil de er gyldne på toppen (hold øje med dem, så de ikke bliver kedelige og overbagte!). SÅ er de klar til at ædes, og JA, de kan fryses. Og ja – de ryger hurtigt ned 😉

Tip: Bæl et iskoldt glas mælk til, ligesom vi gjorde – det står skide skarpt til 😉

960252a7-5ca7-4697-b13b-be3ef50c5762

Vegansk chokolademousse af 4 ingredienser

Fik du smagt min veganske sukkerfri brownie af tre ingredienser – der ikke indeholder mel? Se billede nederst 🙂 Nu synes jeg du skal smage vegansk chokolademousse af 4 ingredienser 😉

a4830b29-16df-413a-bb27-c38932004cbf

Gør dig selv den tjeneste, at prøv denne chokolademousse uden animalske produkter. For sådan finder du ud af at du faktisk sagtens kan nøgen-bade i veganske opskrifter. For smagen og konsistensen fejler ingenting 🙂

Det skal du bruge til vegansk chokolademousse af 4 ingredienser, 3-4 personer:

90 g. vegansk, 70 % chokolade (jeg har købt mit i Super Brugsen)

3 spsk Sukrin Gold

1 tsk vanillepulver

Saften fra 1 dåse kikærter – aquafaba (kikærter kan du evt bruge til at lave disse proteinrige cookiedoug-kugler uden sukker, denne saftige citronkage uden mel og sukker, eller mine glutenfri falafel-vafler)

Sådan gør du: 

Pisk saften fra kikærterne med et piskeris, til den er stiv. Smelt chokoladen i et vandbad. Vend Sukrin Gold og vanillepulver i den stive ‘hvide’ (ligner piskede æggehvider). Fordel chokoladen når den er smeltet forsigtigt i massen. Hæld nu moussen i tre-fire skåle eller glas, stil på køl i min. 30 minutter og servér når den skal kværnes. Er også møg god med jordbær og blåbær til 🙂

Har du en vegansk (gerne mel- og sukkerfri) favorit-dessert, som bør deles med resten af læser-banden, så tøv endelig ikke med at smide den i en kommentar herunder, eller sende mig en mail på maysilja@gmail.com :))

47f06465-377f-4c18-8c1b-3cf014dad307

Sundere, glutenfri kikærteboller med gulerod

7d3177fe-aba3-4cab-866b-9245989723b5

Prøv lige at forestil jer at I sad LIGE HER (er det ikke sygt romatisk??? – så smukt vil jeg spise hver dag), sammen med mig. Dét ku’ fannema være hyggeligt 😉 Og at vi kørte lækre, sundere glutenfri kikærteboller med gulerod i skrutten, med tandsmør eller en fed skive ost, eller pålægschokolade. Prøv evt. min veganske, sukkerfri nutella. Wauw 😉

Jeg springer lige i luften af glæde, over hvor hjernegode mine – snart dine 😉 – kikærteboller er! De indeholder intet mel, men har samme konsistens og bid som en ‘rigtig bolle’. Smagen er selvfølgelig også god, så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at lave disse mega nemme boller asap! 🙂 PS: De er MEGA sunde og indeholder også gulerødder. Ligesom de her labre boller gør.

Og hvis man spiser efter Sense, som jeg har fundet ud af at rætti’ mange af mine dejlige og seje læsere gør, så er de her lige i skabet! De indeholder både protein (og gode kostfibre) fra kikærterne, grønt fra gulerødderne, fedt fra kerner/frø og olie. Så spis I bare løs 😉 Og sidder I nu også og tænker, at I godt gad ha’ en opskrift på en gulerodskage, som er SÅ sund at den dækker et helt måltid? Så prøv min slanke-gulerodskage HER.

Eller mine grønne proteinboller, der kun indeholder 60 kcal HER.

d5a7f5b8-88e3-40b0-96e1-600b963eab75

Det skal du bruge til 12 boller:

300 g kikærtemel (kan fås meget billigt og økologisk her (affiliatelink), eller i fx Føtex)

4 æg

2 spsk olie

2 tsk salt

4 revne gulerødder (u. skræl) – mellemstørrelse.

2 spsk chiafrø

1 dl mandel (evt. alm) mælk

4 spsk Sukrin Gold

4 spsk gul HUSK

2 tsk bagepulver

Sesam/græskar/solsikkekerner til topping

62c452d4-01cd-4bf0-99c9-d81876851fd7

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 C.

Bland alle ingredienser blandes med en ske.

Form 12 boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Drys topping på.

Smid bollerne midt i ovnen i 25-30 min til de er gyldne. Har du en ny, skidegod ovn, bør du måske tjekke bollerne efter 20 min.

PS. Du er også NØDT til at prøve mine møg lækre fiberboller af 4 ingredienser (se billedet herunder), der selvfølgelig heller ikke indeholder mel, ligesom alt det andet jeg bager heller ej gør 🙂

img_2485

Lækre, glutenfri veganske cookies af 3 ingredienser

Kiggede i ind i Shane Brox – ham fra tv, der laver alt af ingenting – hjem, i mit forrige indlæg? Jeg var nemlig hjemme hos ham i torsdags, hvor jeg kælede med hans hund, spiste hans kager, og tog en masse billeder – se her :)Nå, men jeg er begyndt at eksperimentere mere med veganske opskrifter. Min protein nutella storhittede, det samme gjorde min raw kokos brownie, mine lionbars og 3-ingrediens brownieen – måske fordi…  – bare prøv dem 😉 Alle er uden mel og sukker. Her er mit bud på lækre, glutenfri veganske cookies af 3 ingredienser.

Og uh lala, jeg elsker også dem her! Egentlig har jeg blot taget steppet videre fra de her 2-ingrediens cookies og tilføjet en ekstra ingrediens – chokoBørge, i den veganske udgave, naturligvis. Hvis man ikke er veganer, kan man bruge en almindelig mørk (sukkerfri) chokolade. De smager vanvittigt godt, og får de lige tilpas tid, kan de faktisk også blive lidt sprøde i kanten.

010e674a-b37e-4f7f-8f21-d3f578d5cf4b

Det skal du bruge til de lækre, glutenfri veganske cookies af 3 ingredienser 

2,5 dl havregryn

2 (mellem)store modne bananer

40 g. mørk, vegansk chokolade (jeg køber mit i Super Brugsen, Sydhavnen)

 

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 180 C.

Mos bananen med en gaffel. Hak chokoladen og vend med de øvrige ingredienser.

Form runde cookies og smid dem i ovnen i 15-20 min. Hold øje efter 15! til de er gyldne.

Lad dem køle, og opbevar dem i køleskabet til de skal spises. De kan sagtens ligge på køl nogle dage.

fe4c4a66-734a-4d1d-b50d-626502160991

Find mange flere opskrifter med få ingredienser HER – uden mel og sukker. 

Find min bog på bagværk med grøntsager her (reklamelink). 

 

 

Glutenfri vegansk brownie uden sukker, af 3 ingredienser

47f06465-377f-4c18-8c1b-3cf014dad307

OK, jeg ved godt det er helt umuligt at toppe denne kage. I var helt oppe at køre over den, da jeg her delte billeder i går, og jeg kan godt forstå det, for jeg er også selv helt på røven over, hvor flot den var, og ikke mindst hvor god den var. Meeeeen jeg æææælsker altså også (almindelig) brownie 😉 Ligesom resten af verden gør. Og jeg kender én – Merete, mine forældres veninde, der ligesom jeg er en passioneret kage-lover. Derfor gør jeg ligesom nogle gør i bøger og sådan – dedikerer en (bog)/kage til Merete 🙂 For denne glutenfri vegansk brownie uden sukker, af 3 ingredienser kan Merete (og du) spise dagligt, med god samvittighed.

Konsistensen havde jeg faktisk ikke regnet med, ville blive så tung på den gode brownie-agtige måde, men det lykkedes, og jeg er mere end giga fan af spisen her. Ligesom jeg også elsker min protein-brownie. Mine unger ÅD kagen i ét hug, uden at jeg opdagede det. Men hvad gør det, når den kun indeholder banan, – som i øvrigt er skide sund, da den indeholder masser af magnesium – nødder og usødet kakao.

4669b444-1410-43c1-bc1d-2cc0d0a8a387

Mere præcist, skal du bruge følgende, til en vegansk “Merete-brownie” (4-6 personer):

3 modne bananer (i den større ende)

1 dl nødder (mandler, hasselnødder, cashewnødder…) – lavet til nøddesmør, eller færdiglavet nøddesmør fx peanutbutter eller cashewnøddesmør (affiliatelinks)

2-3 spsk usødet kakao

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 C.

Hvis ikke du bruger færdiglavet nøddesmør, hakker du dine nødder, indtil de får en smør-agtig konsistens, med en minihakker/foodprocessor. Det kræver ikke andet end lidt tålmodighed, men tar’ ikke lang tid. Derefter blender du bananerne og kakaoen sammen med nøddesmørret, med en stavblender, til massen er helt glat.

Snup en rugbrødsform og put et stykke bagepapir i. Hæld den glatte dej i. Sæt kagen i ovnen i 20-25 minutter, til dejen ikke længere hænger fast i gaflen.

Stil kagen på køl. Kagen serveres kold. Den smager bedst dagen efter den er bagt, og holder sig god i køleren i nogle dage. Bare ikke herhjemme, hvor Sofus og Uma æder den, før den er helt kold 😉

 Find 10 opskrifter HER, med max 4 ingredienser.

Og find mange flere supernemme mel- og sukkerfrie opskrifter HER. 

Kikærtedeller med sød kartoffel

d171ee6a-9f8a-4b18-825f-e0b547d22a56

Vi ved at vi skal spare på kødet for at passe på vores verden. Derfor er det altså en god ide at finde sine proteiner fra andet end grisens eller koens deller, engang i mellem. Det er der kommet de her lækre kikærtedeller med sød kartoffel ud af, som smager skide godt sammen med en salat og en god tzatziki – prøv min opskrift, jeg er sgu næsten græker. I hvert fald i hjertet. Jeg har besøgt landet et utal af gange og vil anbefale ALLE at smutte hertil på ferie! 🙂 Eller nappe en tur hertil, som er lige om hjørnet, men er så hamrende autentisk, at man skulle tro man var i Retzina-land.

Her er opskriften på en ordenlig røvfuld vege-deller, nok til 4-6 voksne:

931e9c08-7bb4-449b-8eea-9d63bcf20850

Det skal du bruge til kikærtedeller med sød kartoffel

2 ds. kikærter – uden væske (480 g)

500 g søde kartofler

3 æg

1 mellemstort løg, finthakket

1 spsk Tahin

2 spsk Fiber Husk

2 spsk sesamfrø

1-2 tsk stødt koriander

1-2 tsk stødt spidskommen

1 tsk chiliflager (kan undlades hvis du ikke vil have dem hååååt!)

Salt og peber

Følg gerne med på min IG @maysilja.dk for mere inspiration <3 

Sådan gør du:

Skræl de søde kartofler, kog dem i ca 15-20 min. uden salt i vandet.

Blend resten af ingredienserne med en stavblender. Tilsæt kartoflerne når de er bløde og kan knuses sammen med resten af massen, med en gaffel.

Lad ‘dejen’ sætte sig i 10 min. Varm en pande med smør eller olie, og steg dine deller, der bliver ca. 25/30 stk.

Spis dem med en god salat (min var lavet af romainesalat, fetaost, vandmelon, græskarkerner, lidt hakkede dadler, tørrede morbær (fås i helsebutikker), og lidt olie. ELLER min favoritsalat med stegt aubergine og gedeost 🙂

Sjölv takk, og skikkelig god kvell (hvis nogen svensk-norske typer læser med 😉 ).

Find flere opskrifter her


10c4f331-60ba-40c3-982f-de1333a557d8

Glutenfri jordbærkage af 5 ingredienser

6bdf69ef-c375-4b68-8ec9-2f6845e3a9d3

Til min mands fødselsdag lavede jeg glutenfri cheesecake uden sukker, og tre dage efter var det min fars tur til at blive fejret. Siden det er jordbærsæson lidt endnu, og fordi jeg ikke kan få nok af dem (så I min opskrift af bare 2 ingredienser på den bedste jordbær sorbet, som er sukkerfri?), var det derfor tid til at kaste mig over jordbærkagen, som jeg endnu ikke har delt en (nem) opskrift på. Jeg kan jo aller bedst lide opskrifter, som ikke indeholder mere end 3-5 ingredienser. Her har jeg fx delt 10 opskrifter, med max 4 ingredienser – alle mel- og sukkerfrie. Der er endnu flere af dem HER.

Jeg er dog ikke bleg for selv at skyde kage indenbords, der indeholder både mel og sukker. Jeg er ikke selv allergiker eller diabetiker. Så til min egen pre-fødselsdag, som jeg holdt for en flok veninder i går, havde jeg fået lavet en kage udefra. Cakelicious Copenhagen, som åndssvagt dygtige Rikke fra Sydhavnen står bag, havde kreeret kagen jeg serverede for mine veninder. Den var SÅ flot og havde en fantastisk smag! Se en bid af kagen nederst i indlægget 🙂 Hun laver kager på bestilling i sit kageværksted på Bådehavnsgade 42, hvor hun også har en montrer med friske kager, man kan købe med hjem på dagen. Smut forbi hendes Facebook og Instagram og se alle hendes kreationer. Info om pris på kagerne, finder I på hendes hjemmeside; Cakeliciouscph.dkNår såden en kunstner som Rikke er sydhavner, bliver jeg sgu endnu mere stolt af at have samme titel, og synes I fortjener at kende til hende, da hun er et yderst godt bekendtskab 😉

Nu til makronerne, eller det der ligner 😉

Mine no-bake jordbærkager smager også sygt godt, og kan også laves som en stor kage i en springform, hvis man er mere til den slags. Jeg valgte bare at lave 8 små – én til hver. Plus det løse 😉 Og dårligt er det heller ikke, at det kun tager 20 minutter at lave dem.

75e7426d-5803-4f5b-83d9-dc7a49adecbf

Glutenfri jordbærkage af 5 ingredienser 

Det skal du bruge til 8 personer: 

Til bunden:

200 g. mandler

200 g. (øko) dadler (tørrede – dem i en papæske)

Til fyldet:

250 g. mascarpone (et bæger)

1/2 liter piskefløde

300 g. friske (øko) jordbær

Evt. lidt vanillepulver og (øko) citronskal/limeskal til fyldet, men behøves ikke

Sådan gør du:

Knus mandlerne til mel i en minihakker eller foodprocessor. Tag stenene ud af dadlerne og vend dadlerne i mandelmelet. De skal ikke blendes. Ælt med hænderne til massen er fast og ‘dejet’. Fordel i 8 stykker og lav 8 små, halv-tykke runde bunde (de kan passe i en muffinform).

Pisk nu piskefløden helt stiv, og vend mascarponen forsigtigt i flødeskummet. Fordel cremen over dine 8 bunde (hvis du synes der er for meget creme så er du nærig 😉 ) . Skyl, og flæk dine (øko) jordbær og fordel dem over dine små jordbærkager. Kagerne kan sagtens laves dagen før – det er i hvert fald en fordel at lave bunden dagen før. SPIS.

Du kan også lave bunden tyndere og få 10 kager ud af opskriften her. Hvis du altså er den nærige type 😉

Selv tak for opskriften, nyd den, og ha’ en dejlig dag.

Du kan finde mange flere lækre mel- og sukkerfrie opskrifter HER 🙂

Kagen fra Cakeliciouscph.dk
Kagen fra Cakeliciouscph.dk

Nemme kerneboller med squash og ost

Sponsoreret af Mini Babybel – Nemme kerneboller med squash og ost

f0023504-e9c7-4f87-8875-00b380b60679

Jeg har været så glad for at mine unger har gået i en institution, hvor alt mad var inkluderet. Så har vi hverken skulle vride hjerne, eller bruge tid på at kreere den bedste madpakke, i de stressende morgentimer. Eller sende en flad leverhakker, der har ligget færdigsmurt fra aftenen før, afsted i tasken. Men snart – når Uma skal starte i skole, næste år, skal vi begynde at tænke i de dersens madpakker, og på en eller anden måde er der også noget skide hyggeligt ved at sende en lille madkasse afsted sammen med ungen, og vide hvad de får ind af føde i løbet af dagen. Selvom jeg nu nok er ret sikker på at det hele skal gå selvom det ikke er mig der står for madpakken 😉 Curlingforælder eller ej – det er vigtigt at få et godt sundt måltid mad, når man skal koncentrere sig i skolen. Jeg har selv arbejdet i en børnehave hvor ungerne fik hjemmesmurte madpakker med. Det var så hyggeligt, når der lå små hapsere, sjove madder eller en lille seddel med en sød besked fra forældrene, til deres børn. Det bedste var når de fik for meget pizza med, og jeg fik resten 😉 Ædedolk!

Når vi en sjælden gang i mellem laver madpakker, hvis vi skal på tur, hvor det ikke er muligt at købe noget, elsker jeg faktisk at lave madpakker til ungerne, i deres fine madkasser. Så får de gerne et par klassiske madder i, med enten leverståhej, pølle eller brunost (norsk ost, som mit ældste avl elsker!), plus en (eller to) Mini Babybel ost, som de (og jeg selv) ELSKER – som er en 100 % naturlig ost, uden tilsætningsstoffer, pakket ind i rødt voks, som beskytter osten, er nem at åbne for børnene selv, og en super nærende kilde til protein. Desuden får de gerne lidt sødt med, fx nogle af mine hjemmelavede/bagte snacks, som ikke indeholder sukker, men naturlige sødemidler som dadler, kokos eller lign. Og jo, jeg er godt klar over, at børn ikke skal have mere end 50 g. tørret frugt om ugen – vidste I egentlig det? Det er pga. deres tarme, og nogle svampesporer. Mere om dét kan googles 😉 Og så selvfølgelig nogle grøntsager – mine elsker sukkerærter, peberfrugt og agurk. Nemt 😉

8f872b32-acbf-40a0-a734-24043ed06b82

MEN de her sunde kerneboler, som jeg har udviklet, indeholder BÅDE grønt – og ungernes favorit oste- Mini Babybel, og er en super kilde til både bl.a. Omega 3, zink, fibre, vitaminer, magnesium og fosfor – what’s not to like? 😉

Vi er som jeg har før har skrevet her, nogle rigtig oste-spisere her i hytten. Jeg elsker ALT ost, både Oles, den milde, gedens, den brune, den runde og den rådne 😉 Hvis du også elsker ost, så prøv at find Mini Babybell osten herinde, hvor du kan vinde et GoPro Hero5 Black*- kamera. Sej præmie 🙂

DET skal du bruge til 12-13 boller:

100 g. hørfrø

50 g. sesamfrø

50 g. solsikkekerner

30 g. græskarkerner (i alt 230 g. frø/kerner efter eget valg – dette er blot min favoritblanding)

1 lille, revet squash (knug væden fra)

50 g. havregryn

2 stk Mini Babybel ost (40 g.), revet

4 æg

2 spsk HUSK

1 dl vand

Lille nip salt

Evt. lidt blå birkes /ekstra græskarkerner til topping

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 160 C varmluft/180 C almindelig ovn

Du blander hele molevitten med en ske eller gaffel og lader dejen stå og samle sig i 10-15 minutter, inden du former 12-13 boller.

Smid et lag bagepapir på en bageplade, og sæt bollerne derpå. Smid evt. lidt blå birkes eller græskarkerner ovenpå til topping.

Fyr bollerne i ovnen i 25-30 minutter. De er færdige når de er gyldne på toppen og der ikke længere hænger noget dej på gaflen, hvis du stikker den i bollen.

De holder sig bedst i køleren – i op til tre-fire dage.

Hvad smider I, i jeres ungers madpakker?

Læs også…

Den ideelle madpakke med havregrynsmuffins uden mel og sukker

og 

Om familiens eksotiske sommerferieplaner 😉

10 opskrifter med max 4 ingredienser, uden mel og sukker – maysilja.dk

Jeg deler hver weekend en ny opskrift – som ikke indeholder hverken mel eller sukker. Somme tider heller ikke laktose eller æg. Hvis du vil følge bloggen på fb, og få mine opskrifter (og meget mer’) i dit feed, kan du gøre det lige HER 🙂

img_4759

Fordi jeg på torsdag vil dele en sprit ny, virkelig god opskrift på boller med squash og ååååst, får I i dag – i stedet for en ny opskrift, et indlæg hvor jeg har samlet flere af mine virkelig nemme og hurtige opskrifter der max indeholder 4 ingredienser. Lav dem nu, tak mig senere 😉 :

Har I prøvet nogle af dem før? Hvilken er jeres favorit? 🙂

Tryk på linket under hvert billede, for at drøne direkte ind til opskriften. Man ser altså bare lidt sødere ud med kage/bage-kinder 🙂

opskrift1

Sprøde og sunde vafler af 3 ingredienser

opskrift2

Valnøddekage af 3 ingredienser

opskrift4

Proteinrig fettuccine af 3 ingredienser

opskrit5

Jordbærsorbet af 2 ingredienser

opskrift3

Slankepandekager af 3 ingredienser 

opskrift6

Verdens nemmeste glutenfri cheesecake af 3 ingredienser 

opskrift7

Sunde cookies af 2 ingredienser (vegansk)

opskridt8

Bananmuffins af 2 ingredienser (50 kcal stk)

opskridt9

Fiberboller af 4 ingredienser 

opskridt10

Fladbrød af 4 ingredienser (50 kcal stk)

Læs også…

11 ingredienser jeg altid har i mit (bage)køkken

De her 9 mel- og sukkerfrie opskrifter er mine favoritter

10 fantastiske nemme kageopskrifter uden mel og sukker

Find ALLE mine opskrifter HER 🙂 

 

 

 

Scroll to Top