May Silja

indisk butterchicken med ris og naanbrød

Indisk butterchicken med ris og naanbrød

Da jeg startede maysilja.dk for 5 år siden blev mit fokus hurtigt mad. Sidenhen har det spredt sig, og jeg har skrevet vidt og bredt, om alt fra rejser til skønhedsprodukter. Det vil jeg fortsat gøre, men jeg vil igen til at have meget mere fokus på mad. Familievenlige retter, der kan spices op ved ekstra meget krydderi, som max indeholder 500 kcal pr mand, så også de der forsøger at holde formen kan være med 😉 Jeg vil fremover have fokus på ét lands mad ugentligt, og dele (liv)retter fra landet, samt en dessert / sød ting. I denne uge, som er en slags premiere-uge (det lyder fint, ik? 😉 ), fordi det er den første uge, har jeg fokus på indisk mad. Og her deler jeg opskriften på en knaldhamrende god indisk butterchicken med ris og naanbrød. Næste uges mad ligger liiiidt tættere på Danmark…

Jeg ELSKER indisk mad, men ofte er det sovset til i fedt. Det kan også noget 😉 Men herinde bliver måltiderne lidt mere ‘sydhavnske’, dvs. at de ikke indeholder store mængder fedt, men stadig beholder den gode, kraftige smag – for jeg ELSKER mad, og mad skal ikke være kedeligt. Det er jo ofte det der samler folk, og det skal være hyggeligt og lækkert at spise (sammen).

Portionerne vil være mættende, fordi de er fyldt med gode proteiner, og ind i mellem deler jeg også vegetariske opskrifter. Vil du have alle retterne med skal du hoppe over og følge med på min Instagram @maysilja.dk, for her deler jeg også, ugentligt, opskrifter fremover, som ikke bliver delt på bloggen her.

Nå, men I skal ha’ den første ret, skal’ I! Så værsgo’ – jeg håber I (og jeres familier) synes ligeså godt om retten, som vi gør i Sydhavnshytten!

Indisk butter chicken med ris og naanbrød (4 pers)

Det skal du bruge

1 tsk. olie

1 tsk. smør

1 stort løg (150 g), finthakket

4 kyllingefileter (600 g) uden skind, skåret i mindre stykker

1 tsk. frisk ingefær, finthakket

2-3 fed knust hvidløg

3 tsk. garam masala

1 spsk. gurkemeje

1 tsk. stødt koriander

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. stødt paprika

1-2 tsk. flagesalt

1/2 – 1 finthakket, frisk rød chili

1 ds. hakkede tomater (400 g)

2 dl madlavningsfløde, 4 %

2 dl græsk yoghurt, 2 %

200 g blomkålsris

2 dl brune ris

4 dl vand (til kogning af brune ris)

2 stk. naanbrød (260 g)

Frisk koriander eller bredbladet persille

Evt. mere flagesalt

Sådan gør du

Sæt risene til at koge (2 dl ris, 4 dl vand – ca. 20 minutter – følg posens anvisning for bedste resultat, og vælg basmatiris, eller andre ris, hvis du foretrækker det).

Smør, olie, chili & løg svitses på panden i 4 minutters tid. Tilsæt krydderier, hvidløg, ingefær og svits videre (tilføj mere krydderi, hvis du er vild med SPIIIICE, da retten er lavet så også sartere børnemunde kan være med). Tilsæt kyllingen, som er skåret i mindre bidder, og steg kyllingen let gylden.

Herefter tilsættes madlavningsfløden og de flåede tomater – lav et let opkog. Tilsæt til sidst den græske yoghurt og lad retten simre i ca. 10 min.

Nu bør du have alle ingredienserne til saucen med 😉

Varm dine naanbrød i 3 minutter i ovnen. Ønsker du et glutenfri alternativ til naanbrød, kan du prøve disse, som ikke er de kønneste, men de smager godt 😉

Mix blomkålsris med brune ris og fordel butterchicken over. Hvis du er vild med koriander eller persille, så smid en ordentlig bunke ovenpå – jeg er personligt tosset med det!

Hver portion indeholder kun 422 kcal.

Dvs. at der liiiige er plads til en bet’ aftensnack senere, måske?

Husk at du er meget velkommen til at følge med på @maysilja.dk hvis du ønsker mere mad- og kageinspiration (og meget mer’) <3

Find flere opskrifter her.

Nem sukkerfri brownie uden gluten

glutenfri bønne brownie

Halløj i stuerne! Jeg har langt om længe, efter at have været i fuld sving med to nye e-bøger – “Sundere kagebog for børn“, og den kommende “Sundere junkfood”, udviklet en ny opskrift til domænet. Og den er blevet knald god. En nem sukkerfri brownie uden gluten, af relativt få ingredienser.

Jeg har et lille bitte køkken, det er åbent til spisekøkkenet, men bordplads er der ikke meget af. Men på den lille bordplads er der efterhånden virkelig blevet eksperimenteret. Jeg er LYKKELIG for at børnekagebogen endelig er færdig, og allerede har fået så fin ros, for at være nem for både børn og voksne at kaste sig over, og at kagerne smager godt. Man er altid lidt nervøs når man kaster nye ting ud i verden, hvordan det bliver taget i mod 🙂 Konceptet er jo at det skal være nemt at bage – og at børn kan lære det selv, ved at lære den ene grundopskrift, og ved blot at tilføje én eller få ingredienser yderligere kan bage mindst 10 kager (som der er opskrifter til, selvfølgelig). I bogen “Sundere kagebog for børn” er der fx opskrifter på chokoladekage, banankage, kokoskage, mazarinkage, hindbær- og æbletærter mm. – noget for alle. Og hovedingrediensen er affedtet mandelmel som også er hovedingrediensen i denne opskrift.

Skærebrættet er fra Lykke Bang

Hvorfor lige affedtet mandelmel?

Fedtreduceret mandelmel, som er 80 % affedtet ved koldpresning gør at melet er genialt til bagning & madlavning.
Få kulhydrater og masser af kostfibre og protein.

Det er glutenfrit, og lavet af fintmalede mandler hvor hele 80 procent af fedtet er fjernet vha. koldpresning. 

Mandelmel (som ikke er det samme som affedtet mandelmel, eller fedtreduceret, som det også kaldes), bruges ofte til bagning og madlavning af folk som ønsker at spise glutenfrit. Affedtet mandelmel giver kun en lille blodsukkerstigning og passer altså til en kost hvor man ønsker at lave svingninger i blodsukkeret så små som muligt. Hvilket også er genialt til børn (og deres voksne ;)).

Lavglykæmisk kost giver en mere jævn energi hvilket også kan være med til at gøre det nemmere at holde sin normalvægt. Med affedtet mandelmel er det nemt at bage lækre og næringsrige kager.
Affedtet mandelmel har desuden et stort indhold af mineraler som fx magnesium, jern, kalium, kobber, mangan og zink. Og så indeholder det 40% proteiner, hvilket er ekstremt meget og derfor også mættende.

Du kan købe affedtet mandelmel her (reklamelink)

Det skal du bruge til denne neme sukkerfri brownie uden gluten (8 stykker / et ovnfast fad 25 x 20 cm)

240 g sorte bønner, drænet for vand og skyllet efter

4 spsk. (med top) affedtet mandelmel

3 spsk. (med top) usødet kakao

4 spsk. Sukrin Gold (med top)

3 æg

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vanuiljepulver

1 tsk. kanel (kan undlades)

Evt. 30 g mørk (sukkerfri) chokolade, hakket – for mere intens smag

Sådan gør du

Mix alt.

Tænd ovnen på 180 C varmluft ( 200 alm.) og bag kagen i ovnen i 20 min.

Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af, spis evt. med friske bær eller en klat creme fraiche (6 %) – stil resten af i køleskabet, den smager endnu bedre dagen efter, hvor smagen har trukket og kagen har sat sig – der er en ekstra mushy og kan sagtens holde sig i 3 dage.

Sundere kagebog for børn som også indeholder én nem opskrift, lavet på hovedingrediensen affedtet mandelmel, som nemt bliver til mindst 10 kager. Kan købes i min webshop her.

Både her, og i bogen kan du erstatte det affedtede mandelmel med alm. mandelmel i dobbeltportion (vær obs på en stor stigning i kcal da). I bogen kan du også erstatte med havregryn og kokosfibermel, hvis ikke du tåler nødder, eller bryder dig om den søde smag af mandler.

Find mange flere sukkerfri & glutenfri opskrifter her.

bønne brownie

“Sundere kagebog for børn” er færdig!

Reklame – også for mig selv

I sommerferien fik mine unger en idé. De ville gerne lave en sundere kagebog for børn og voksne. Selv har jeg ikke haft den store bageinteressse før jeg startede dette domæne for snart fem år siden, men under tiden er den vokset, og jeg har udgivet den fysiske kagebog “Søde sager med grøntsager” hos People’s Press i vinter og lavet e-bøgerne “Kager – hver dag” & “Kager, søde sager og bagværk af 3 ingredienser“. Alle glutenfri kogebøger med fokus på sundere alternativer, fx med grøntsager & få ingredienser. Når jeg har eksperimenteret i vores lille Sydhavnskøkken har ungerne ofte spurgt om de måtte være med, og i dag, i en alder af 5 & 8, bager de oftere selv kager, uden voksenhjælp. Og det ender faktisk altid godt 😉 Derfor har jeg nu, sammen med Uma & Sofus, lavet en sundere kagebog for børn (og voksne ;)) – og den er færdig, og kan nu købes i min webshop her 🙂

Det skal være nemt at bage

“Sundere kagebog for børn” er også glutenfri. Det er ikke fordi jeg anbefaler børn (eller voksne) at spise glutenfrit, hvis de tåler gluten. Men fordi det er nemt at bage med. Grundingrediensen i alle kagerne er affedtet mandelmel, også kaldet fedtreduceret mandelmel. Det er ikke det samme som almindeligt mandelmel. Det fedtreducerede mandelmel er mere tørt, så det kan absorbere mere væske og give et mere fast stykke bagværk.  80 % af fedtet fra mandelmelet er fjernet ved koldpresning, som gør at melet er meget brugbart til for eksempel bagning og madlavning.
Affedtet mandelmel er lavt på kulhydrater (11 g pr 100 g) og indeholder masser af kostfibre ( 13 g/100 g) og protein – hele 51 g pr 100 g! I kan finde det fx her.

Nogle tåler ikke nødder, og derfor har jeg også eksperimenteret med en bytte-ingrediens, således at man i stedet for affedtet mandelmel, kan anvende kokosfibermel. Det er ikke det samme som kokosmel (revet kokos). Det er ligesom affedtet mandelmel, også affedtet, hvilket gør det mere ‘melet’, og anvendeligt til bagning. Kokosfibermel har en naturlig sød smag, som også affedtet mandelmel, og smager dejligt i kager. Det har et ekstremt høj fiberindhold (15 x højere end alm. mel), og indeholder endda lidt færre kcal end hvedemel. Kokosfibermel suger en smule mere væske end affedtet mandelmel, så derfor skal man blot være obs på at der skal lidt ekstra vand i alle opskrifterne, hvis man bager med kokosfibermel, i stedet for affedtet mandelmel. Kokosfibermel er billigere end affedtet mandelmel (240 g koster under 30 kr – fx her), hvor affedtet mandelmel (400 g) er lidt mere pebret. Til gengæld holder en pose til alle 10 opskrifter i e-bogen, da det er drøjt i brug.

Sidst men ikke mindst skal det nævnes at man også kan anvende (glutenfri) havregryn i opskrifterne, men det absolut bedste resultat bliver altså med affedtet mandelmel 🙂

Hvilke kager kan jeg bage?

Konceptet er én grundopskrift, som ikke indeholder mange ingredienser, så alle kan være med, og man kan lære at bage alle kagerne udenad med tiden. Dertil skal der tilsættes én eller få ingredienser ekstra, for at lave de 10 forskellige kager, som Uma, Sofus og jeg sammen har udviklet. De 10 kager er:

Æblekage, banankage, chokoladekage, kanelkage, squashkage, kokoskage, hindbærtærte, citronkage, mazarinkage / giftkage & krydderkage. Hvis du er lidt kreativ selv, kan du udvikle flere opskrifter ud fra grundopskriften, der tager få min. at bikse sammen med en stavblender.

Du vælger selv om du vil have kagerne skal være naturlig søde med dadler, kokossukker – eller om de skal være sukkerfri med det naturlige sødemiddel SukrinGold, som jeg altid bager med, og som er en én-til-én sukkererstatning, der er drønhamrende genialt i sukkerfrit bagværk.

Alle kagerne har toppings, men smager altså også virkelig godt uden.

kagebog for børn

Børnefødselsdagen i børnehaven, eftermiddagskage eller bare til hygge

Mange institutioner er sukkerfri, hvilket betyder at man ikke må have kage med raffineret sukker med. Kagerne er perfekte hertil. Ligeledes er de nærende & mættende, grundet det ekstremt høje proteinindhold (og alle de fibre de indeholder), så de er sgu heller ikke værst til madpakken eller en eftermiddagssnack 😉

Og man kan altså sagtens gafle disse kager, og kaste sig over bagningen, selvom man ikke har børn. Jeg har valgt ikke at skrive kcal indholdet i selve kagerne ind, da bogen også henvender sig til det yngre publikum, der ikke behøver at være bevidste om kcal-tælning endnu 😉 – Men jeg kan afsløre, at de ikke indeholder helt så mange kcal som ‘alm’ bagværk 🙂

Bogen “Sudere kager til børn” (og voksne ;)) findes i min webshop, og kan købes her, til 89 kr.

kagebog for børn

I kan finde mine to andre e-bøger, “Kager – hver dag” & “Søde sager, kager & bagværk af 3 ingredienser” i min webshop. Ha’ en dejlig dag <3

10 sunde mellemmåltider på max 100 kcal

I øjeblikket har jeg et tilbud, hvor jeg sælger min vægttabspakke inkl. 8-ugers online kostvejledning for 650 kr (halv pris af normalpris). Det er et tilbud jeg kører frem til d. 15/8, som mange er sprunget på, fordi Corona har givet flere af os nogle ekstra kilo at slæbe rundt på. I pakken hører der 3 kostplaner med eksempler på mad til tre fulde dage (5-6 måltider), byttelister så dagene ikke bliver ens, min e-bog Kager – hver dag, og nogle måltidsforslag + en mellemmåltidsbytteliste. Sidstnævnte indeholder eksempler på hvad du kan spise som mellemmåltid på 100 kcal. Det hele handler om at holde sig mæt hele dagen så man ikke vælger de ‘forkerte’ valg, og dermed skovler en ordentlig balje kcal indenbords. Her er 10 sunde mellemmåltider på max 100 kcal, som jeg ofte selv kører ind i skrutten, når jeg er småsulten mellem et af mine tre hovedmåltider.

Hvis du vil hoppe med på de 8 ugers online kostvejledning så køb vægttabspakken her eller skriv en mail til kostvejledning@maysilja.dk og oplys om alder + vægt så du får de planer der passer til dit BMR. Det koster 650 kr som skal overføres via mobilepay til 612963 (maysilja.dk). Du skal starte forløbet op senest d. 15. august og får ugentlig sparring via mail.

10 sunde mellemmåltider på max 100 kcal

Vandmelon

Min søde kollega Maria-Therese, der netop har smidt nogle kilo ved at have fokus på sin kost, har skrevet et fint indlæg om ikke at sulte sig, men blot tage nogle valg. Hun har spist rigtig meget vandmelon under sit vægttab som mellemmåltid. Det mætter godt og indeholder få kcal.

325 g vandmelon (uden skræl) = 100 kcal

Kager - hver dag
På billedet ser du en brownie fra bogen “Kager – hver dag”, alle stykkerne på billedet indeholder til sammen max 500 kcal.

1 muffin fra min kagebog Kager – hver dag

Sunde kager med grøntsager er ikke ensbetydende med tør, kedelig, smagsløs kage. De fleste af os elsker kage, men ved godt at vi ikke kan spise løs af dem dagligt, uden det går ud over vores sundhed og vægt. Men dét har jeg løsningen på, for de 20 kager du kan finde i min e-bog “Kager – hver dag” kan nemlig spises med god samvittighed – hver dag! Også selvom du er på slankekur eller fører en sund livsstil.

Kageopskrifterne er lavet til én person, er snaskede og fulde af smag, og indeholder mellem 100 – 200 gram grøntsager. Hver kage / alle muffins (6 stk.) i én opskrift indeholder max 500 kcal.

Kagerne har den ‘rigtige’ makronæringsfordeling, dvs. at du kan spise med i stedet for et komplet morgenmåltid, frokost eller aftenmåltid, og samtidigt få både grønt, fibre, protein & fedt.

Så spiser du en muffin eller 1/5 af en kage fra kagebog, som fx kan være med gulerod, banan eller chokolade, så får du altså mindre end 100 kcal.

Saltkaramelis

Næsten dagligt spiser jeg saltkaramelis til morgenmad. Jeg er simpelthen ekstremt tosset med smagen og tanken om at jeg skovler grønt ind, alt imens jeg bare savler af begejstring, OG bliver mæt, fordi proteinindholdet er tårnhøjt, er ikke noget der gør oplevelsen dårligere 😉

Isen er lavet på proteinpulver og frossen blomkålsris. Selv mine børn elsker det! Jeg er sikker på at det heller ikke ville være skidt at prøve andre smagsvarianter af proteinpulver, hvorfra jeg køber mit proteinpulver (find opskriften her).

Hvis du laver en halv portion af denne store mængde saltkaramelis, får du max 100 kcal.

Koldskål med jordbær

Jeg elsker, elsker, elsker koldskål! Cheasy har lavet en kaloriefattig udgave, som jeg i hvert fald er stødt på i fx Netto, der indeholder 40 kcal pr 100 g.

Spiser du 2 dl Cheasy koldskål med 60 g friske jordbær får du et lækkert, sundt mellemmåltid på 100 kcal.

Hjemmelavet smoothie

Vil du gerne drikke dit mellemmåltid er en god & nem smoothie hurtigt lavet ved at blende 150 g frugt + 100 ml minimælk evt. med et nip vaniljepulver. Jeg bruger denne blender, som er den bedste jeg har prøvet 🙂

Portionen indeholder ca. 100 kcal.

Københavnerstang-smoothie

Københavnerstang smoothie

Elsker du også isen, Københavnerstang? Jeg gør! Og denne smoothie, som jeg har delt opskriften på her, er knald lækker.

Smoothien indeholder kun 70 kcal pr person.

Cheasy skyr med vanilje og æble

Et virkelig mættende mellemmåltid er skyr med æble. Jeg er personligt stor fan af Cheasys vanilje, som kun indeholder 60 kcal per 100 g.

Mix 1 dl skyr vanilje fra Cheasy sammen med 1 lille æble, hakket i tern, så har du fået et godt, fiberrigt og mættende mellemmåltid på 100 kcal.

Omelet med revet squash

Hvis du har lidt mere tid, og er lige i nærheden af et komfur, så kan en omelet med revet squash være toplækkert og meget mættende.

Du skal blot mixe 1 lille æg med 1 ekstra æggehvide og en håndfuld revet squash (der er knuget for væske), sammen med lidt salt & peber og evt. lidt tørret chili og lidt friske krydderurter, som koriander, persille eller purløg. Hæld massen på panden og steg i minimalt fedt ( evt. på slip-let pande, som ikke kræver fedtstof). Så har du fået 100 kcal og bliver dejlig mæt.

Råkostsalat af gulerod, æble og rosiner

Man glemmer, eller det gør jeg i hvert fald, hvor lækkert sådan en råkostsalat egentlig er. Riv 100 g gulerod sammen med 1 æble og tilføj 1 spsk. rosiner – spis. Så har du fået en lækker råkostsalat på ca. 100 kcal.

De grønne proteinboller indeholder kun 60 kcal stykker

En grøn proteinbolle med ost

En af mine aller mest populære opskrifter på domænet her, er mine grønne proteinboller. Opskriften er læst flere hundrede tusinde gange og jeg ved at mange spiser dem dagligt, med en skive ost på toppen.

Spiser du én proteinbolle (der er melfri) med 2 tynde skiver fedtfattig ost (max 18 % fedt) på, får du ca. 100 kcal.

Find en masse sundere, melfri og sukkerfri opskrifter her.

rabarbertrifli sukkerfri

Sukkerfri og glutenfri rabarbertrifli

Jeg elsker konceptet omkring grøntsager i søde sager – det ved I der følger med. I feb. udgav jeg min fysiske kagebog “Søde sager med grøntsager”, hvor hele 1. oplag blev solgt på nogle mdr, og 2. oplag er i trykken. Det er så dejligt at vide at mange andre end mig os er vilde med den slags kager 😉 Det dér bog-halløj startede jo fordi min e-bog “Kager – hver dag” blev revet væk fra internettet og jeg så spurgte People’s Press om det ikke var en møg god idé at lave det til en fysisk bog. Dét synes de (heldigvis), men som vi kom igang med at udvikle blev det ikke en kopi af “Kager – hver dag” (som indeholder 20 opskrifter på sunde kager du kan spise i stedet for morgenmad, frokost eller aftensmad hver dag, med god samvittighed – alle glutenfri og sukkerfri. Men “Søde sager med grøntsager” blev helt sin egen 😉 I dag deler jeg en splinterny opskrift jeg har udviklet, og jeg er selv utroligt tosset med den.

Og det var Uma også – som åd desserten på under halvandet minut!

Vi rev rabarber op fra haven sommerhuset i Kulhuse (som I kan se billeder fra her, hvis den slags har interesse) <3

Det skal I bruge til 2 portioner

4 stængler, frisk rabarber

30 g glutenfri havregryn

20 g. smør

4 spsk. Sukrin Gold

10 mandler eller 1 stor spsk. mandelmel med top

2 dl græsk yoghurt, 2 % eller skyr

1 tsk. vaniljepulver

5 hakkede mandler til pynt og evt. lidt mynte og hindbær

Find også opskriften på pæretrifli med skum og knas

Sådan gør du

Skyl rabarber, snit dem i skiver og læg dem i en gryde med 1/4 dl vand. Lad det koge op, med låg på og tilsæt 2 spsk. Sukrin Gold. Lad det koge til grød. Lad det køle.

Lav nu crumble – det er ligesom til rabarbercrumble opskriften der også findes i min e-bog. Hæld havregryn, smør, 2 spsk. Sukrin Gold på en pande og lad det hele smelte sammen til en knasende masse. Det er færdigt, når det er gyldent og smørret er smeltet ind i gryn og Sukrin. Lad det køle.

Græsk yoghurt og vaniljepulver blandes. Når rabarber og crumble er kølet af starter du med et lag rabarbergrød, herefter crumble, og til sidst græsk yoghurt, og så gentager du lige en gang mere – alt puttes i et glas og voila – så’ der serveret.

Hak evt. lidt mandler til toppen og pynt med mynte & bær.

Voilá!

Find mange flere opskrifter her, og følg også gerne med på @maysilja.dk for mere inspiration (særligt i stories). MØS!

rabarbertrifli
kager hver dag

Spis kage hver dag med god samvittighed

kager hver dag

Spis kage hver dag med god samvittighed – kan man virkelig dét? Ja, for sulan! Jeg har solgt flere tusinde bøger (min fysiske bog “Søde sager med grøntsager” (reklamelink) & min e-bog “Kager – hver dag“. Førstnævnte findes i boghandlerne og mange steder på nettet (ja, det her må hellere markeres som reklame for mig selv ;)), og indeholder 25 opskrifter på sundere kager, baseret på friske grøntsager.

Søde sager med grøntsager er opdelt i forår, sommer, efterår og vinter, så alle de søde sager bages med friske råvarer, der er i sæson. Der er fx opskrifter på en intens citronkage med pastinakker, små søde bærtærter med bund af jordskokker, fine romkugler med sød kartoffel og mange flere grønne kreationer.

Alle kagerne har naturlig sødme, fra kokossukker eller dadler, men kan nemt gøres helt sukkerfri. Alle opskrifterne er lavet uden mel, og er derfor glutenfri.

Kager – hver dag var min første e-bog. Den indeholder 20 opskrifter som faktisk også indeholder grønt i mange afskygninger. De er lavet efter det princip der hedder “Sense”; at man kan spise HELE kagen (fx 6 muffins eller en hel kage) til ét måltid, i stedet for morgenmad, frokost eller aftensmad. Kagerne indeholder nemlig den “rigtige” fordeling af protein (fx æg eller hytteost), kulhydrat (grøntsager og havregryn) og fedt (olie, nødder eller chokolade) man har brug for i et sundt, nærende og mættende måltid. Og max 500 kcal. Bogen kan fås i min egen webshop her.

Sundere junkfood med grøntsager er en e-bog jeg nu er i fuld sving med. Den er også glutenfri, som alle mine opskrifter, og kommer til at indholde opskrifter på junkfood i en sundere version, som fx hotdogs, burgere, souvlaki, ‘flødekartofler’, fish-n chips, nuggets mm. Jeg er fuldstændig vild med alt det jeg har lavet indtil videre, og det er resten af familien også, som leger testpersoner undervejs 😉 Jeg håber at kunne have bogen klar til salg i webshoppen i august!

8 ugers online vægttabsforløb for 650 kr inkl. kostplaner!

Pt kører jeg et tilbud i min kostvejledning, hvor man for bare 650 kr får 8 ugers online kostvejledning for 650 kr – inkl. kostplaner tilpasset dit BMR/hvilestofskifte. Det er safsusme så billigt at det kun kører frem til d. 15. aug. og priserne herefter igen går tilbaws til de normale (dette er et halvt pris tilbud!).

Man får et 8-ugers online forløb (læs lidt mere om det her – dette er 12-ugers, men pakken er det samme, bortset fra tilbuddet blot gælder i 8 uger). Skriv til kostvejledning@maysilja.dk hvis du vil være med (du tilmelder dig nu, og hopper på, anytime over sommeren, når du har lyst – bare senest d. 15. aug!). Du kan regne med at smide et halvt til et kilo om ugen, og kostplanerne ineholder HELT ALMINDELIG MAD som du kan spise med vennerne og familien. Flere har købt forløbet med en mor, søster, mand eller lign. så man er to der kan bakke hinanden op – det virker ofte rigtig godt, og er ekstra motiverende <3

Så… ja – det jeg ville sige, ud over at fortælle om mine bøger og forløb, var egentlig blot at fortælle at man SAGTENS kan leve livet sødt og lækkert mens man spiser sundt & holder vægten /taber sig. At alle de kure der forbyder søde sager og alkohol IKKE holder for de fleste. For kan du fx gode undvære kage resten af dit liv? Eller bobler og rødvin? Det skal helst være en del af den livsstil du ændrer NU, for at det er vaner du tager med dig resten af dit liv, så alle de kilo du taber dig ikke ryger på igen, så snart vægttabsforløbet er slut – møs og god dag!

Nem, sukkerfri drømmekage uden mel

glutenfri sukkerfri drømmekage

Jeg har tidligere delt en opskrift på en glutenfri drømmekage, som er lidt henne i samme boldgade som denne. En nem, sukkerfri drømmekage uden mel. Men den her version er bobbet op, og gjort et hak bedre, synes jeg. Billederne er ikke verdens pæneste, men smagen er GOD! Og jeg håber selvfølgelig at I er enige <3

Har I forresten lyst til at følge med på min Instagram @maysilja.dk, hvor jeg deler alt fra kageinspiration, lange live-gåture (gik for nylig 50 km fra Kbh til Helsingør og delte turen i mine stories), til remake af min bolig mm., så er I meget velkomne her <3

NU handler det om en klassiker de fleste af os elsker – nemlig drømmekagen. Og til trods for den både er sukkerfri og glutenfri, så synes jeg denne version batter max! PRØV den <3

Der er nok kage til 6-8 personer.


Det skal du bruge til den nemme, sukkerfri drømmekage uden mel

80 g mandelmel

2 store, eller 3 små, æg

3 spsk. kartoffelmel

1 dl glutenfru havregryn

1 1/2 spsk. neutral olie, fx raps

1 dl kokosmælk, light

2 spsk. Sukrin Gold (med top)

1 spsk Fiber HUSK

Lidt vaniljepulver

Lidt flagesalt

Til topping

50 g smør

100 g kokosmel

2 spsk. Sukrin Gold

1 dl kokosmælk, light

Evt. lidt kanel

Lidt flagesalt

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C / 180 C varmluft.

Mix alle ingredienserne til kagen og lad dejen hvile i 10 min.

Hæld massen i en form, ca. 15 x 20 cm, og bag kagen i ovnen i 20-25 min.

Imens kagen bager laver du toppingen.

Smelt smørret og mix med øvrige ingredienser. Når kagen har fået 20-25 min. tager du den ud af ovnen og fordelen toppingen over, og giver drømmekagen yderligere 5-10 min. til toppingen er blevet gylden.

FÆRDIG! <3

Find mange flere glutenfri og sukkerfri opskrifter her.

glutenfri gulerodskage

Saftig, sukker- og glutenfri gulerodskage

glutenfri gulerodskage uden sukker
Annonce for KitchenAid
glutenfri gulerodskage

En af mine mest omtalte opskrifter er mine gulerodsmuffins. Jeg er også selv vanvittig vild med dem, fordi de er nemme at lave, som al mit bagværk er, smager godt og er i den sundere ende af kage-skalaen. Men sådan en rigtig saftig, sukker- og glutenfri gulerodskage synes jeg alligevel at jeg manglede på domænet, så jeg kastede mig straks over at udvikle én, der forhåbentlig vil hitte i manges mund, da jeg for nyligt byttede min gamle køkkenmaskine ud med en ny og super lækker køkkenmaskine fra KitchenAid.

I, der følger med, ved at jeg bager ofte. Jeg elsker at bage – når det er nemt og går hurtigt, og jeg ikke skal smøres ind i dej og klister 😉 Jeg laver ofte en hurtig & nem dej til boller om aftenen, og for at få den luftig bruger min køkkenmaskine. Grunden til jeg ønskede mig en ny fra KitchenAid var, ud over den er virkelig pæn at se på, og findes i alle regnbuens farver og flere til, at den ikke fylder så meget som andre køkkenmaskiner. Jeg har et lille køkken, hvor den kan stå fremme (og se flot ud), selvom bordpladsen er meget knap. Der hører to skåle med til maskinen, en på 4,8 l & en på 3 l, plus en dejkrog, fladt piskeris, fladt piskeris med fleksibel kant & et alm. piskeris. Man kan købe alt muligt sejt tilbehør til Artisan-modellen, som jeg har. Fx en spiralizer, som jeg bruger til at skrælle, udkerne og snitte, en juicer, kødhakker, skål til is, pasta roller og meget mer’.

glutenfri og sukkerfri gulerodskage
gulerodskage lavet med KitchenAid køkkenmaskine Artisan

Det skal du bruge til en saftig sukker- og glutenfri gulerodskage

10-12 personer

4 dl glutenfri havregryn, malet til mel

100 g smeltet smør eller 80 g olie

3 store æg

6 spsk. Sukrin Gold med top

300 g revede gulerødder

1 spsk. Fiber HUSK

1-2 dl vand (mærk efter konsistensen, at den ikke bliver for blød/hård at røre i)

1 dl kokosmel

2 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. kardemomme

Evt. saft fra 1 økologisk citron

1 tsk. flagesalt

Topping

1 pakke flødeost light (200 g)

Lidt vaniljepulver

Lidt SukrinMelis (kan undlades eller erstattes af Flormelis, hvis du vil have sukker)

Lidt citronsaft

Pynt

1-2 stykker spiralized gulerødder

Økologisk citronskal

gulerodskage
KitchenAid spiralizer
Spiralizeren er genial til både at snitte, skrælle og udkerne. Den er meget nem at sætte på køkkenmaskinen og når man tænder maskinen gør den det hele selv – jeg bruger den ofte i madlavningen, fx til en omgang squashpasta.

Sådan gør du

Du starter med at male havregrynene til mel, gerne i en minihakker. Det er ikke en nødvendighed, det er blot for strukturen i kagen, så hvis du ikke har en minihakker kan du bruge finvalsede havregryn.

Herefter smelter du smørret i en gryde eller i en mikrobølgeovn. Riv gulerødderne fint på spiralizeren du kan tilkøbe til KitchenAid maskinen eller med et rivejern. Nu tilsætter du alle ingredienserne i en skål. Jeg smed alle ingredienserne i min køkkenmaskine og lod maskinen røre alt godt rundt i 5 minutter, hvorefter dejen stod og samlede sig i 10 min.

Tænd ovnen på 160 C varmluft / 180 alm.

Herefter smøres en springform Ø24 og dejen hældes i. Stil kagen i ovnen i 30-40 min. til dejen ikke længere hænger fast på en gaffel. Tag gulerodskagen ud og lad den køle af.

Mix toppingen og smør ud over den afkølede kage. Med spiralizeren, som du blot sætter ind i KitchenAid-maskinens front, laver du nemt noget sjovere fint pynt. Laver du fx en squashkage, kan du både lave et sjovt spiralized snit i kagen, og pynte med “squash-spaghetti” på toppen. Gulerødder er hårde og laver ikke det samme spaghetti-lignende look, som fx squash med spiralizeren, men man kan altså lave mange sjove og mere festlige udtryk og toppings mm. med tilbehøret til køkkenmaskinen.

Når kagen er pyntet er den klar til servering. Den smager faktisk bedst dagen efter den er bagt, så lav den gerne en dag inden den skal spises. Den holder sig fin og frisk i køleskabet, med topping, i 3-4 dage.

gulerodskage sukkerfri

Tip: Vil du gerne skære ned på kcal-indholdet kan du undvære kokosmel og skære lidt ned på smør-indholdet.

Find mange flere sukkerfri og glutenfri opskrifter på kager, mad mm. her.

Chiagrød med jordbær

chiagrød

H.O.L.D nu H E L T kaje, hvor er jeg glad for jeg igen blev minder om, hvor godt denne chiagrød med jordbær smager. Chiagrøden med jordbærgrød, som det i virkeligheden er, er hamrende nem at lave, og smager S K I D E lækkert!

I ved jeg elsker at eksperimentere med søde sager og kager. Og mad, men er bedst til førstnævnte 😉 Jeg forsøger at få grønt ind i de fleste ting jeg bager, og derfor vil jeg også anbefale jer, at prøve chiagrøden med rabarbergrød i stedet, da rabarber er en grøntsag som indeholder meget få kcal, mange fibre og derfor mætter godt. Rabarbergrød er utroligt nemt at lave, og min sukkerfri version kræver blot 2 ingredienser.

Vil du bage lækre glutenfri kager, som snickerskage, brownie, rabarbercrumble, citronkage mm. der er propfyldt med grøntsager, men smager syndigt? Så nap bogen “Søde sager med grøntsager” fx her (reklamelink).

chiagrød

Chiagrød med jordbær / rabarber er den perfekte, mættende og proteinrige morgenmad eller dessert. Chia har et tårnhøjt indhold af kostfibre, og spiser du 2 spsk chiafrø (som hver portion indeholder) får du flere Omega 3-fedtsyrer end fra et stykke bagt laks. Husk blot at der både findes animalske og vegetabilske fedtsyrer og de animalske er vigtigst, så chiafrø erstatter ikke dit laksemåltid 😉

Desuden er der et højt indhold protein i chiafrø, og derfor er de meget mættende, og for lige at knalde de sidste lækre chia-facts af, så indeholder de også mange antioxidanter der styrker kroppen og dens immunforsvar. Så hvorfor ikke hoppe ud i denne lækre morgenmad eller dessert?

Det skal du bruge til 2 portioner chiagrød med jordbær

4 spsk chiafrø

400 ml kokosmælk light

Lidt vaniljepulver

Et nip flagesalt

250 g frosne jordbær

1 spsk. Sukrin Gold (eller alm. sukker, hvis du ikke ønsker den sukkerfri)

Sådan laver du chiagrøden med jordbær

Chiafrø, kokosmælk & vaniljepulver + flagesalt røres sammen i en skål, og sættes i køleskabet over natten. Rør evt. i blandingen et par gange, hvis muligt.

Jordbærgrøden laves ved at varme de frosne jordbær i en gryde, hvortil Sukrin Gold tilsættes. Rør jordbærene ud og blend evt. hurtigt efter de er tøet op. Sæt grøden på køl.

Næste morgen fordeler du chiagrøden i nogle glas / skåle og fordeler jordbærgrøden ovenpå, eller som jeg – skiftevis i lag.

Hver portion indeholder følgende:

343 kcal / 9 g protein / 24 g kulhydrater /24 g fedt

Vil du have flere sukkerfri opskrifter så kig med her og følg mig gerne på Instagram @maysilja.dk, hvis du har lyst <3

chiagrød
glutenfri græskarkage uden sukker

Glutenfri græskarkage uden sukker

glutenfri græskarkage uden sukker

Denne glutenfri græskarkage uden sukker var egentlig en videreudvikling af græskarpandekagerne jeg delte opskriften på for kort tid siden. Jeg elsker jo at spise (sundere) kager, som kan gafles HVER dag, hvilket også er et af de principper jeg kører efter i min kostvejledning. At der skal være plads til DAGLIG nydelse i form af noget man ELSKER; kage, snacks eller et glas vin 😉

For 3 måneder siden udgav jeg min første fysiske bog, Søde sager med grøntsager (reklamelink), som jeg for få dage siden fik at vide næsten havde solgt hele 1. oplag – det er jeg både enormt stolt over, men i den grad også bare rigtig rigtig glad for, for det betyder at der er en masse mennesker derude der kan proppe sig med kager med grøntsager – altså med bedre samvittighed 😉

Glutenfru græskarkage uden sukker

Glutenfri græskarkage uden sukker

Det skal du bruge til én græskarkage i en 1-liters rugbrødsform

1 butternut græskar (ca. 500-550 g rent ‘kød’ efter kogning)

2 mellemstore, modne bananer

3 æg

150 g glutenfri havregryn

30 g kartoffelmel

1 spsk. gul Fiber HUSK (reklamelink)

1-2 tsk. stødt kardemomme

1-2 tsk. stødt kanel

1 tsk. vaniljepulver

Topping

SukrinMelis & vand + økologisk citronskal

Sådan gør du

Først skræller du butternut græskaret og efterfølgende hakker du det op i nogle større tern. Kog dem møre under vand i ca. 10-15 min. Hæld vandet fra og smid ternene i en skål og tilsæt alle øvrige ingredienser og blend hele baduljen med en stavblender.

Tænd ovnen på 170 C varmluft eller 190 C alm. ovn.

Læg et stykke bagepapir i en 1-liters rugbrødsform og hæld dejen i. Lad dejen hvile 10 min. så den gule Fiber HUSK kan sætte sig og trække dejen sammen. Herefter smides formen i ovnen i ca. 30 min. til der ikke længere hænger dej på, hvis du sætter en gaffel i den glutenfri græskarkage uden sukker.

NU er kagen færdig og kan spises – den smager ENDNU bedre dagen efter, som alle mine andre glutenfri og sukkerfri opskrifter også gør. Hvis du laver topping til kagen, skal den først på når kagen er helt kold. Du blander SukrinMelis med lidt vand (ligesom man gør med flormelis, SukrinMelis er blot den sukkerfri udgave) og herefter rives der citronskal på toppen.

Der er ca. 12 stykker græskarkage og det gør ikke kagen dårligere at tilføje en klat (6%) creme fraiche til, men det behøves absolut ikke. Hvert stykke græskarkage indeholder 107 kcal /ca. 40 g grønt. Hele kagen indeholder 1281 kcal fordelt på 45 g protein / 214 g kulhydrat /27 g fedt. Ved at spise 5 stykker opnår du altså den anbefalede mængde grøntsager pr måltid og i alt 533 kcal.

Hvis I vil have fat i min bog, “Søde sager med grøntsager”, som alle er uden mel og som kan laves 100 % sukkerfri, kan den købes her (reklamelink).

Glutenfri græskarkage uden sukker
havregrød med rabarber

Sund morgenmad: Havregrød med rabarber (250 kcal)

Sund morgenmad: Havregrød med rabarber – det er en af mine sommerfavoritter om morgenen. Og en af de opskrifter jeg anbefaler mine klienter i min kostvejleding at spise. For portionen er meget nærende, mættende, fiberrig og indeholder grønt. Rabarber er nemlig en grøntsag.

De fleste af os forbinder måske rabarber med en grød, en sød smag – tilsat en masse sukker. Denne opskrift på havregrød med rabarber indeholder bare 250 kcal og sammen med et stort glas vand og en kop the, kværner jeg den ofte om sommeren og mæthedsfornemmelsen varer frem til frokost. Så den er oplagt at spise for dig der ikke skal have for mange kcal eller blot elsker alt med rabarber 😉

havregrød med rabarber

Det skal du bruge til én portion (250 kcal)

30 g havregryn

Vand til grøden

150 g sukkerfri rabarbergrød

1 tsk. (3 g) smør

4-5 hakkede mandler

1 tsk. kanel

Evt. lidt Sukrin Gold (bruger jeg ikke selv, da rabarbergrøden er sødet med Sukrin Gold)

Sådan gør du

Lav grød af havregrynene. Brug ca. dobbelt væske af grynene. Kog op og hæld grøden i en skål. Fordel den sukkerfri rabarbergrød over grøden, tilsæt en lille ske smør i midten, hak mandlerne og fordel over grøden og drys med kanel.

Fordeling:

7 g protein / 29 g kulhydrat / 11 g fedt

Find et hav af andre nemme (glutenfri og sukkerfri) opskrifter på maysilja.dk.

nem glutenfri jordbærtærte uden sukker

Nem glutenfri jordbærtærte uden sukker

HOLD.NU.KÆFT hvor er denne nemme glutenfri jordbærtærte uden sukker bare GOD! VIRKELIG! Ligeså god som Lagkagehusets sgu! Og at den er sundere, super nem og kun indeholder 135 kcal per stykke er jo fantastisk! Jeg ELSKER at man hver dag kan spise kage med god samvittighed. Jordbærtærte er en af de bedste kager man kan få, synes jeg. Og jeg tror at mange er enige? Derfor har jeg super optur over at denne sukkerfri satan fungerer så fandens godt, og kun krævede en blender og ti min. i køkkenet og efterfølgende 25 min. i ovnen! HURRA!

Det skal I bruge til en nem glutenfri jordbærtærte uden sukker til 8 personer

1 dåse kikærter, drænet 230 g 
4 spsk. Sukrin Gold 
1 håndfuld mandler eller 50 g mandelmel 
3 æggehvider eller 2 æg
2 – 2 1/2 tsk. mandelessens (der er stor forskel på essenser afhængigt af mærke – jeg vil ALTID anbefale at bruge Dr. Oetkers mandelessens, da det kan ødelægge kagens smag at bruge andre)
1 tsk. bagepulver 

150 g Philadelphia light 
1 tsk. vaniljepulver 

25 g (sukkerfri) chokolade 

200-300 g jordbær 

Evt. mynteblade eller hakkede pistacienødder.

Find et hav af glutenfri og sukkerfri opskrifter HER

Sådan gør du

Du dræner kikærterne fra dåse og skyller dem dem igennem med vand. Bland med Sukrin Gold, mandler, æg, mandelessens og bagepulver og mix med stavblender til glat masse.

Mix smørreost og vaniljepulver.

Skyld jordbær og skær jordbær over i tre.

Bunden (kikærtedejen) hældes i en smurt 20 cm springform og bages i 25 min på 180 C varmluft/200 C alm.

Når bunden er bagt tages den ud af ovnen og chokoladen hakkes og hældes over den varme bund, så den kan smeltes. Hjælp med at få chokoladen til kanterne med en ske.

Når bunden er kølet af fordeles ostecremen over og herefter fordeler du jordbær over kagen. Stil den på køl inden den skal spises.

Du kan pynte med evt. mynteblade eller hakkede pistacienødder.

glutenfri jordbærtærte uden sukker
Scroll to Top