May Silja

sundere boller i karry

Sundere boller i karry med kylling

sundere boller i karry

I denne uge har jeg fokus på GOD GAMMELDAWS DANSK MAD. Jeg ved ikke hvad du tænker på, når jeg siger dansk mad, men jeg tænker på boller i karry. Med svin og sovs. Men denne udgave, som mine unger altid smæsker i sig med stort velbehag, er ikke helt traditionel, fordi jeg i stedet for hakket svin bruger hakket kyllingekød. Desuden bruger jeg også kokosmælk (light) til saucen, fordi jeg synes det smager hamrende godt! Med mine kostvejleder-briller på er kylling også sundere end svin, og selvom jeg sagtens kan skovle læssevis af usunde sager indenbords i ny og næ, så forsøger jeg at have fokus på sundere mad i vores dagligdag. I får altså her opskriften på en sundere boller i karry med kylling, som smager djævelsk lækkert – også med blomkålsris til. Men I kan selvfølgelig også spise almindelige (brune) ris til, hvis I synes.

sundere boller i karry

Sundere boller i karry med kylling

Opskriften er til 4 personer

Kødboller

  • 500 gram hakket kyllingekød
  • 1 løg
  • 1 stort æg
  • 4 spsk. maizena
  • Salt og peber
  • 500 ml hønsefond

Boller i karry

  • 3 spsk. karry – smag til, måske skal du have lidt mere eller mindre i alt efter smag
  • 1 spsk. gurkemeje 
  • 1/2 spidskål, skåret i små stykker
  • 2 løg
  • 2 stk gulerødder
  • 1 æble
  • 500 ml hønsefond (den fra kødbollerne)
  • 1 dåse kokosmælk, light
  • Salt & peber
sundere boller i karry

Sådan gør du

Kødboller

  • Pil og hak løg. Mix kyllingekød, finthakket løg, maizena og æg. Rør det til fars. Tilsæt salt og peber.
  • Form farsen til kødboller med en spiseske. Varm hønsefond op til kogepunktet og hæld dine kødboller i. Kog ca. 10 min. Læg kødbollerne til side indtil de skal i saucen.

Boller i karry

  • Pil løg, skræl gulrødder & snit spidskål. Skær løg og æbler i store tern. Læg æblerne for sig selv.
  • Steg spidskål, gulerødder og løg i en gryde. Tilsæt karry & gurkemeje. Tilsæt herefter 2-3 dl hønsefond & æbletern. Blend det hele med en stavblender og smag til med salt & peber. Tilsæt kokosmælken og lad det koge i nogle minutter. Tilsæt nu bollerne og lad det hele stå i 10-15 min.

Spis med 300 g blomkålsris eller 140 rå / 480 g kogte brune ris.

Lav evt. dobbeltportion og gem resten til dagen efter. Smager også godt med en råkostsalat til.

1 portion (uden blomskålsris eller brune ris) indeholder 367 kcal. Spiser du 75 g blomkålris til indeholder portionen 385 kcal og med brune ris (40 g rå) indeholder portionen præcist 500 kcal.

Find mange flere opskrifter på maysilja.dk & Instagram @maysilja.dk

kylling i rød karry

Kylling i rød karry – thailandsk wok

Kylling i rød karry – thailandsk wok er nok min livret når det thailandske køkken. Jeg elsker simpelthen den ret, den smager altid godt uanset hvor du får den, det er som om den ret ikke kan gå helt galt. Satay og Tom Yang suppe er dog også nogle retter jeg er kæmpe kæmpe fan af!

Kylling i rød karry – thailandsk wok

Det skal du bruge til 4 personer

600 g kyllingebryst, skåret i mindre bidder

1 dåse kokosmælk, 4 dl

2 spsk. rød karrypasta

2 dl kokoscreme (den fede del fra kokosmælken)

2 spsk. fiskesauce

1 tsk. sukker

200 g frisk spinat

1 rød peberfrugt, skåret i strimler

1 frisk chili, finthakket (kan undlades)

12 stk. minimajs

200 g champignon, skåret i kvarte

Evt. 6 friske limeblade, 4 thai-æbleauberginer, 3 stilke thaibasilikum

160 g brune ris (480 g kogt)

kylling i rød karry

Sådan gør du

Kog kokoscremen op til den skiller, tilsæt herefter karrypasta og lad det koge i et par minutter. Hæld kokosmælken i. Tilsæt fiskesauce, chili og sukker.

Smid grøntsagerne i og lad det simre i ca. 5 minutter. Tilsæt kyllingestykkerne og lad det simre i 10-15 minutter, imens risene koger.

Anret kylling i rød karry med ris i en skål, tilføj thaibasilikum og spis.

Tip

Du kan ligeså vel anvende gul eller grøn karrypasta, det er en smagssag. Ligesom du kan lave retten med rejer, oksekød, svin eller and.

Find en masse andre opskrifter på maysilja.dk og min Instagram @maysilja.dk

Tom Yang Goong - den bedste spicy thaisuppe

Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe

Vi fortsætter madlande-temaet, og i denne uge rykker vi til Thailand! Her har jeg været to gange. Første gang lavede jeg et to-ugers pitstop, på vej til Australien i 2003, med en veninde. Anden gang tog jeg med en (anden) veninde afsted i tre uger, hvor vi (igen) besøge Koh Samui, Koh PhaNgan, Koh Tao og Hua Hin. Alle skønne steder – måske jeg godt kunne have været foruden sidste stop, men Thailand er et fint land. Også Bangkok! Her får du opskriften på Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe.

Det er en af de absolut bedste thai-retter (som jeg også spiste i store mængder under vores rejse til Malaysia). Det er lidt individuelt hvad folk kalder den, men den smager ofte ens – hot og godt.

Tom Yang Goong

Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe med rejer

Det skal I bruge til 4 personer

1 liter kyllingbouillon

400 g tigerrejer

2 finthakkede skalotteløg

1 spsk. frisk ingefær, finthakket

400 g østershatte, skåret i skiver

200 g marksvampe, skåret i kvarte

2 spsk. brændt chilipasta (den røde)

2 friske, røde chilier, finthakket

1 tsk. sukker

saft fra 1 lime

1 spsk. fiskesauce

Evt. limeblade, en eller to knolde galanga, skåret i tynde skiver & lidt citrongræs, groftskåret

Sådan gør du

Kog bouillonen op med brændt chilipasta og alt under “evt” (hvis du har det). Tilsæt rejer & svampe og lad det småkoge i 5 minutter, eller indtil rejerne er færdigkogte.

Tilsæt chili, limesaft og fiskesauce. Smag til med sukker, evt. mere fiskesauce & limesaft. Smagen får et mix af hot, surt og salt.

Find flere opskrifter, på max 500 kcal, HER. Og følg gerne med på Instagram @maysilja.dk for mere (mad)inspiration, særligt i mine stories.

vægttabspakke

Test af min egen vægttabspakke

Jeg har taget fire kilo på over en kortere periode. Det kan ske selv for en kostvejleder 😉 Jeg ikke er overvægtig, og jeg er ikke tyk. Men jeg har det ikke godt med de fire kilo, fordi det ikke er muskler, men fedt. Fedt som sætter sig på min mave, hals og arme – steder jeg kan se dem når jeg tager tøj på, og ikke føler mig godt tilpas med. Så nu har jeg besluttet mig for, inden det løber af sporet, og det bliver uoverskueligt fordi vægtøgningen fortsætter, at gøre noget ved det. Ingen andre end jeg kan gøre det, så nu strammer jeg mig lige an og laver en test af min egen vægttabspakke. For den ved jeg virker!

Det er ret skørt at tænke på hvor mange klienter jeg har haft i forløb siden jeg blev uddannet kostvejleder for halvandet år siden. Det lå egentlig ikke i kortene at jeg skulle gå dén vej, da jeg har læst mange pr på uni, og troede min vej skulle være indenfor det pædagogiske antropologiske felt. Men en barsel, og en mulighed for at leve af mine sociale medier, gjorde at jeg aldrig fik hoppet ombord på dét skib. Min interesse for kost, efter jeg selv tabte mig, relativt nemt og på en virkelig overskueligt måde, gjorde at jeg tog kostvejleder uddannelsen. Og mange har efterfølgende tabt sig – nogle rigtig, rigtig mange kilo, ved at spise efter min vægttabspakke og evt. et sidestillende (online) forløb med ugentlig opfølgning og vejledning efter behov.

Vægttabspakken er bygget op efter de principper der virkede for mig selv; plads til ALT, også kage, vin og fester. Alt tilpasset den enkelte person, efter BMR/ hvilestoftskifte. Derfor findes den både til 1300, 1400, 1500, 1600 og 1700 kcal. Jeg spiser selv efter den på 1400 kcal, da det passer til mig.

1400 kcal

1400 kcal lyder ikke af meget, men det kan jeg sagtens blive mæt for. Når jeg vender mig til det. Jeg er vandt til at spise ‘let’ til hverdag; mindre portioner end før. Det er en af de store ændringer jeg selv gjorde mig under mit vægttab, ved at lære om kosten og hvad der mætter godt og samtidigt ikke indeholder masser af (tomme) kcal, og dét jeg lærer andre (som der også står info om ved den skriftlige vejledning man får med, når man køber min vægttabspakke.

Hvor meget taber jeg mig?

Jeg siger som tommelfingerregel, at man taber sig 0,5-1 kg om ugen ved at spise efter mine planer, og det ved jeg af erfaring, og fordi jeg selv har udregnet planerne til de forskellige BMR. Der er byttelister med til de tre kostplaner i pakken, så dagene ikke bliver ens, og det er helt almindelig mad man spiser.

Jeg vejer i dag (d. 19. oktober 2020) 64,6 kg.

Jeg ved ikke hvad mit mål er, men ca. minus 4 kg. Der har jeg ligget stabilt i nogle år, også lidt under, men dér, rundt 60, plejer jeg, når jeg også motionerer ved en masse gåture, at have det rigtigt godt med mig selv & min krop. Jeg har tilmed købt nogle balle-elastikker, ud over min TRX, som jeg endnu ikke har sat mig ind i, så jeg kan få en flottere røv, haha. Og så har jeg downloaded en app, der var flere af mine Instagram følgere på @maysilja.dk der anbefalede mig; Couch 5 K, så jeg kan lære at løbe 😉 Dét gad jeg nemlig godt, også selvom jeg måske synes det er et lidt dumt tidspunkt (koldt udenfor!) at lære mig det på, men alle tidspunkter er dårlige for alt. Ligesom at starte vægttab oven i julehygge-tiden som kommer snart – men dér regner jeg med at være t’tilbage’ og kunne nyde det hele, i rette mængder.

Man skal bare gøre det! Vil du vær?

kan du hapse vægttabspakken her – jeg udregner gerne dit behov for kcal hvis du sender mig en mail til kostvejledning@maysilja.dk, med alder og vægt. Ellers kan du følge med på min IG @maysilja.dk i stories, hvis du vil – jeg vejer mig (offentligt) hver mandag, dérinde 😉 Håber jeg har succes, heh!

God aften <3, May

Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade

glutenfri scones

Britisk, eller engelsk, madtema i denne uge på bloggen kalder på SCONES. Ugens søde emne på maysilja.dk. Opskriften er delt herinde for år tilbage og har været en klassiker, men jeg har taget nye fotos og serveret dem for min familie igen, og både jeg og de havde glemt for fandens gode de er. Søde, trods de ikke indeholder sukker, bortset det der er fra naturens side (i æblerne). Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade er én af de opskrifter der er VIRK’LI nem at gå til, og som hitter i alle munde jeg indtil nu har serveret dem for. Vil du prøve dem os´? – Så finder du opskriften herunder…

Glutenfri engelsk klassiker: Scones med chokolade

Det skal du bruge til 14 stk.

2 dl kokosmælk / evt. alm. mælk

1 spsk. kokosolie eller blødt smør

4 æg

40 g mørk chokolade

2 spsk. Fiber HUSK

1 tsk. vanillepulver

2 tsk. bagepulver

2 æbler, groftrevet på jern

2,5 dl kokosfibermel

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 190 C.

Pisk (kokos)mælk, smør/kokosolie og æg sammen. Hak chokoladen og tilsæt den, sammen med Fiber HUSK, vanille – og bagepulveret. Vask æblerne og riv dem groft på et rivejern (fjern kerner først), og smid dem i dejen. Tilsæt kokosfibermel og ælt dejen med en gaffel. Lad dejen samle sig i 10 min. Form herefter ca. 14 boller af dejen og smid dem midt i ovnen i ca. 20 minutter.

Herefter har du Københavns – måske Danmarks aller bedste scones. De er søde, bløde, lækre, dejlige, smukke, fantastiske, nemme at lave, hurtigt spist – og ikke mindst vanedannende 😉

Hver scone indeholder 135 kcal.

Find mange flere opskrifter her. Hvis du har lyst er du meget velkommen til at følge med på min Instagram @maysilja.dk for mere (mad- og kage)inspiration <3

glutenfri scones
vægttab

Mit træningsur – fra 72 til 60 kg

Mit træningsur – fra 72 til 60 kg

Indeholder reklamelink & en plet på trøjen

I juni gik jeg 52 km fra Sydhavnen til Helsingør. Det er ca. 72.000 skridt. Det ved jeg, fordi jeg har et træningsur, og jeg er så ofte blevet spurgt til hvilket jeg har. Jeg er meget meget glad for det, fordi det ur virkelig har motiveret mig til at få gået længere ture, hvilket også har gjort at jeg i dag, for første gang nogensinde, har nemt ved at holde min vægt, efter et vægttab.

Fra 72 til ca. 60 kg

For 3 år siden vejede jeg lige over 70. Jeg tror at vægten sagde ca. 72 kg, da jeg startede hos en kostvejleder. Egentligt var det lidt tilfældigt fordi hun kontaktede mig som profil, da hun var ny vejleder i Sydhavnen og ønskede noget reklame. Men vi endte med at blive en slags veninder og hun holdt mig i hånden undervejs, indtil jeg en dag vejede mindre end min idealvægt, som er 64 kg. Meningen var at jeg ville give det og hende et skud, men jeg blev så bidt af min nye livsstil, hvor mindre mad og flere gåture var vejen frem.

Jeg spiste førhen ikke bare én, men oftest to portioner, når vi skulle have aftensmad. Og så bevægede jeg mig ikke synderligt meget. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg kunne bælle mere vin, hvis jeg blot satte mig for at gå ca. 12.000 skridt om dagen 😉

Jeg gik til og fra alle møder, aftaler osv. som tidsmæssigt kunne lade sig gøre. Jeg gik sågar til IKEA i Gentofte, som ligger ca. 12 km fra mit hjem, engang. Jeg tog dog bussen, med varerne, hjem igen 😉 I disse mundbinds-tider er det sgu da også ekstra genialt at vi har ben. Så slipper vi for klaustrofobi og smittespredning i den offentlige transport 😉

Jeg er dog også fan af offentlig transport, når tiden ikke er med mig. Jeg har trods alt en familie, og børn der skal hentes på bestemte tidspunkter, og så er jeg heller ikke lutter fuld af energi HVER dag. Nogle uger når jeg slet ikke mit mål, som for tiden, hvor jeg arbejder på fuldt blus med min nye smykke-shop, og netop har færdiggjort af min e-bog “Sundere junkfood med grøntsager“, som tog meget længere tid, og krævede mere energi, end jeg havde forventet, online kostvejledning og andre nye projekter jeg har i støbeskeen, for at få butikken til at rulle og kunne handle ind til madpakkerne 😉

Nå, men tilbage til uret! Træningsuret – for det er jo hvad det er.

Mit træningsur er faktisk ikke særligt dyrt, til gengæld er jeg HERRE glad for det. Det virker perfekt, og holder batteri i 5 dage. Remmen kan fås i flere farver, min er lilla, men her findes det fx i sort.

Det kan bl.a udføre. :

pulsmåling, tracking af kalorieforbrænding, indstilling af mål og fejringer, forskellige træningstilstande, søvnmonitorering… det fortæller dig altså hvor mange kcal du forbrænder dagligt (og dermed kan knalde indenbords ;)), hvor mange skridt du tager, hvor meget søvn du får – også hvor dyb den er osv. Jeg er vild med det! Virkelig nemt at anvende, du smider det blot på hånden og downloader den gratis app, FitBit.

Tidligere havde jeg en ældre model men har opgraderet til denne, og jeg bruger det som alm. ur. Nok findes der smukkere ure, men de kan altså ikke tracke ens aktivitet og motivere én til mere motion. Og når det gælder disse træningsure, så synes jeg min model er ganske fin og feminin., Den fås også til mænd.

Jeg løber YDERST sjældent (en gang om året ca., haha), men jeg går og går – og jeg elsker at kunne se hvor meget det rent faktisk giver. Ofte når andre cykler, hopper jeg i stedet i mine sneakers og går ved siden af. Jeg sætter meget gerne en halv time ekstra af for at kunne spadsere.

Hvad gør DU for at holde din vægt?

Mit træningsur kan købes HER (i sort)

Vil du have det i lilla, som mit kan det fås her.

Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg tabte mig, det kan du læse om her. Jeg er ikke Sense-vejleder selv, men har lavet en meget populær vægttabspakke, som rigtig mange, primært kvinder, har købt og haft stor succes med. En pakke med kostplaner, byttelister og min e-bog Kager – hver dag, foruden en skriftlig vejledning. Når man køber vægttabspakken sendes den pr. mail med det samme, og er nem at gå til. Maden er helt almindelig mad, man kan spise sammen med sin familie, og man kan forvente et vægttab på 0,5-1 kg om ugen. Og det bedste??? Det er at der er plads til rødvin, sushi, kage, eller hvad man nu engang elsker – alt imens man taber sig <3 😉

Uret herunder er den nyeste model af mit ur, der netop er lanceret. Du kan få det her. Det er vanvittigt fint og feminint <3

Nyeste Inspire 2 model
Shepherd's Pie

Shepherd’s Pie – den familievenlige & kalorielette udgave

Shepherd's Pie - kalorielet udgave

Når jeg tænker på England, tænker jeg på London, Big Ben, dronning Elizabeth, telefonboksen, dobbeltdækkerbussen & æg og bacon. Jeg er slet ikke særligt kendt med de traditionelle engelske retter, og derfor var det lidt af en udfordring for mig, at udplukke ugens mad-tema “England”s nationalretter, fordi jeg sgu ikke rigtig kendte til dem. Selvfølgelig har jeg hørt om Shepherd’s Pie før, men det er ikke en ret jeg har gjort mig i. Jeg er jo egentlig ret meget en chèvre chaud, græsk salat og chicken satay-pige, når det kommer til stykket 😉 Men jeg blev overrasket over hvor lækkert og velkendt det egentlig smagte med denne Shepherd’s Pie – den familievenlige & kalorielette udgave, som jeg har lavet. Ungerne GUFFEDE det i sig, som om de aldrig havde fået mad før, og jeg kunne godt ha’ taget en anden portion, hvis ikke maven allerede var propfuld.

Her får I opskriften på min ‘sydhavnske’ – og lidt sundere – udgave af den engelske traditionelle ret, Shepherd’s Pie – jeg håber I kan lide den. Helt korrekt laves Shepherd’s Pie med lam, hvor Cottage Pie er med okse… men altså… jeg sys’ sgu også at den fungerer godt sådan her med hakket oksedreng.

Det skal I bruge til 4 personer

1 tsk. olie til stegning

1 finthakket løg

2 fed hvidløg, presset

450 g hakket oksekød, 4-7 % eller hakket lammekød

1 tsk. tørret rosmarin

1 oksebouillon

1 dl vand

1 spsk. Worchestersauce

2 spsk. tomatpuré

300 g blandet ærter & gulerødder (evt. fra frost)

Evt. 100 g majs (kan også være fra frost)

salt & peber

Topping

400 g kartofler

400 g blomkål (1 mellemstor blomkål)

25 g smør

1 dl mælk

1 tsk. hvidløgspulver (kan undlades)

25 g fintrevet parmasan

salt & peber

Frisk persille

Følg gerne med på min Instagram @maysilja.dk for mere mad- og kageinspiration – og meget mer’ <3

Sådan gør du

Hæld olie i en gryde, tilsæt løg, hvidløg, tomatpuré og lad det brunes, inden du tilsætter hakket oksekød. Lad det blive brunt inden du tilsætter resten af ingredienserne. Lad det småsimre i 10 min.

Kog kartoflerne (gerne med skræl) i ca. 10 min. og lad blomkålen koge med de sidste 10 min. så det hele er til at mose med en gaffel (efter vandet er hældt fra). Tilsæt smør og halvdelen af parmasanen, hvidløgspulver, salt & peber. Nu ligner det en omgang kartoffelmos.

Tænd ovnen på 180 C varmluft / 200 C alm. ovn.

Find et 22 cm Ø ovnfast fad, smør det med lidt olie eller smør, eller brug et stykke bagepapir i bunden. Hæld kød-blandingen i bunden af fadet, og fordel kartoffel-blomkålsmosen over. Hæld resten af parmasanen over, og bag tærten i ovnen i 20-25 min. til den er gylden på toppen.

Tag tærten ud af ovnen og stil den på bordet med det samme, og spis.

Hver portion indeholder 512 kcal.

Find opskrifterne fra italiensk & indisk uge her.

Find mange flere (kalorielette, familievenlige) retter her.

Shepherd's Pie familieret

italienske kødboller i tomatsauce

Italienske kødboller i tomatsauce & squashspaghetti

Jeg tror ikke jeg kender én eneste der ikke er vild med italiensk mad?! De fleste børn vil nævne pizza eller spaghetti kødsovs, som deres livret, og sikkert også mange voksne. Sidstnævnte er en af de mest spiste aftenmåltider hos familierne i Danmark, og det er både fordi det smager godt og er nemt at lave. Men italienske kødboller i tomatsauce & squashspaghetti er altså også en klassiker! Lady og Vagabonden spiste det – og det samme har vi gjort i Sydhavnshytten. Jeg har her, i min italienske mad-tema uge valgt at dele opskriften med jer, som også er glutenfri.

For at få endnu mere grønt indenbords har jeg valgt at lave squashpasta til, i stedet for spaghetti. Men du kan lave hvad du vil – eller lave halv/halv. Måske dine børn ikke spiser squashpasta, og fuldkornsspaghetti er helt ok og fiberrigt, at spise, så gør det som du bedst kan lide. Men min kcal-beregner er ud fra squashpasta (som mine egne børn godt gider at spise – de bliver stopfodret med grøntsager i alt, selv i de fleste kager jo ;))

italienske kødboller i tomatsauce

Italienske kødboller i tomatsauce & squashspaghetti

Det skal du bruge til 4 personer

500 g hakket oksekød, 4-7 %

50 g parmasanost, fintrevet

50 g (glutenfri) rasp

1 stort løg, finthakket

4 fed hvidløg, fintsnittet

2 mellemstore squash, lavet til spaghetti på en spiralizer

2 dåser flåede tomater, 800 g

1 citron

1 dl vand

salt, peber

olivenolie

Parmasanost til topping, store, grovere flager

Evt. lidt tørret oregano

Frisk basilikum

Sådan gør du

Pil løget & hak det fint. Rør kødet, løg, halvdelen af raspen, halvdelen af parmasanosten (25 g), salt & peber sammen til en dej.

Form kødboller i bordtennisbolde-størrelse. Drys resten af raspen over bollerne og sørg for at den sidder fast. Steg bollerne i lidt olie eller smør, på en pande.

Tilsæt hakket hvidløg på panden, og lad det stege et par min. og herefter tilsættes de flåede tomater & 1 dl. vand. Evt. også lidt tørret oregano. Smag til med salt & peber og evt. et lille nip sukker.

Lad det simre i 10 minutters tid. Imens laver du squash, ved at skylle squashene, og herefter køre dem gennem en spiralizer, så de kommer til at ligne almindelig spaghetti.

Anret ‘spaghettien’ I fire dybe tallerkener, og hæld sauce og kødboller over. Drys med parmasanost & frisk basilikum og evt. ekstra flagesalt – så´der italiensk mad!

I alt indeholder hver portion 385 kcal.

Du kan derfor sagtens spise 1 håndfuld færdigkost fuldkornsspaghetti og stadig holde dig indenfor 500 kcal.

Find mange flere opskrifter på kalorielettere retter for hele familien her.

Du er også mere end velkommen til at følge mig på Instagram @maysilja.dk, hvor jeg også deler opskrifter og andet 🙂

glutenfri pizza bianco

Glutenfri pizza bianco med ricotta

Glutenfri pizza bianco

SÅ vi i fuld gang med italiensk uge, herinde venner! I sidste uge satte jeg nye sejl, og vil fremover dele langt flere opskrifter her på domænet. Jeg startede med at dele fire opskrifter fra Indien, og i denne uge gælder det så Italien! Hver uge har hver sit lande-tema, hvor jeg vil dele klassikere fra de pågældende lande. Hvem kan ikke lige snige et stykke pizza ind, og hvem synes ikke risotto er sagen? Alle opskrifterne jeg deler er familievenlige (eller kan nemt trylles om, så børnene også elsker dem), og så er de i den sundere ende, og mere kaloriefattige end de traditionelle. I dag får I opskriften på en glutenfri pizza bianco med ricotta, aubergine & friske figner.

Og måske du tænker, at det gider dine børn da ikke spise? Det har du måske ret i – og så tryller du bare lidt, og i stedet putter lidt løg, pepperoni & ananas på…

Men altså – PRØV at se om de ikke også kan snige et stykke af denne pizza ind. Nogle gange bliver vi voksne overraskede over hvad børn spiser, og det er sundt for børn at prøve – så de kan udvide deres smagsløg og gastronomiske horisont lidt 😉 hehe… jeg laver sjældent ‘børnemad’ og ‘voksenmad’, og jeg ved ikke om det er derfor at vores børn oftest (ikke altid) spiser hvad der serveres…

Jeg har valgt at dele 2 opskrifter på hvide pizzaer med jer. Hvid pizza, også kaldet pizza bianco er pizza uden tomatsauce. Og jeg vidste ikke at jeg faktisk synes det måske er den lækreste slags pizza jeg har fået. En af dem i hvert fald. I får opskriften på den ene, og så skriver jeg hvad jeg puttede på den anden, som I kan se billeder af herunder.

Glutenfri pizza bianco med ricotta, aubergine, lufttørret skinke & friske figner

Det skal du bruge til 2 pizzaer (så er der nok til fire og måske et par stykker til madpakken dagen efter)

Glutenfri bund

Du kan enten være en snydepels og købe en færdig glutenfri bund i supermarkedet, eller du kan lave denne som Meyers står bag, og som er god. Jeg har blot justeret en smule.

250 g lunkent vand  
4 g glutenfri gær  
5 g salt 
1/2 spsk. gul Fiber Husk  
1,5 spsk. olivenolie  
50 g fuldkornsboghvedemel  
50 g fuldkornsmajsmel  
100 g fuldkornsrismel

Fyld til 2 pizzaer

200 g ricotta (hvis du skal give den gas så brug mascarpone, vær blot obs på der er langt flere kcal i mascarpone)

2 små auberginer (400 g), skåret i tynde skiver (2 mm) på mandolinjern

2 friske figner, hver skåret i 8 både

2 pakker lufttørret skinke (70 g)

Frisk basilikum

Flagesalt

Evt. et par dryp olivenolie (gerne med presset hvidløg)

En smule friskrevet parmasanost, 2 spsk.

Sådan gør du

Pisk gær, salt ud i vandet. Tilsæt gul Fiber HUSK vent et par minutter, indtil massen tyknes.

Tilsæt olie og mel. Ælt med hænderne eller brug røremaskine (Sydhavneren kan godt lide det er nemt ;)). Ælter du på røremaskine skal dejen æltes i 5 minutter ved kraftig omrøring.

Tænd ovnen på 250 C.

Del dejen i 4. Drys majsmel på bordet og tryk dejen ud til en tyk pizzabund. Rul dejen ud med en kagerulle. Pas på at dejen ikke klistrer til bordet.

Læg pizzabundene på bagepapir, på bagepladen, og kom fyld på pizzaen – først smører du ricottaen over pizzabundene, herefter fordeler du tyndskåret aubergine over og lægger pastramien over. Til sidst lægger du figne-bådene over og evt. drypper med lidt olivenolie (evt. med presset hvidløg i, hvis du kan lide det) og drysser flagesalt over.

Ind i ovnen med fætterne i 12-15 min. til kanterne er sprøde. Hold øje – nogle ovne er hurtigere. Når pizzaerne kommer ud af ovnen drysser du lidt frisk parmasanost & basilikum over, skærer pizzaerne i 8 stykker hver og serverer dem.

Jeg lavede som sagt to forskellige, og den anden pizza bianco havde jeg fyldt med tyndskårede søde kartofler (på mandolinjern), 3 stk. opskårne dadler, 1/2 stk. frisk mozzarella og frisk basilikum.

For at få mere grønt og fordi det smager hamrende godt, serverede jeg en italiensk tomat-mozzarella salat til pizzaen.

Tomat-mozzarella salat (4 personer)

Det skal du bruge

400 g friske tomater

1/2 frisk mozzarella (62 g)

1 mellemstort løg i skiver

1 tsk. olivenolie

Flagesalt

Frisk basilikum

Spiser du en halv pizza & 1/4 af tomat-mozzarella salaten indtager du 512 kcal.

Følg gerne @maysilja.dk for mere mad- og kageinspiration <3

mango lassi

Mango lassi – indisk smoothie

mango lassi - indisk smoothie

Så’ det søndag, venner! Og det betyder at den lækre indiske laban; opskriften på mango lassi – indisk smoothie, skal deles med jer! Indisk mad-tema slutter i dag, og det har været en ren fornøjelse at udvikle opskrifter på indisk dahl og butterchicken for jer til bloggen, og indisk curry – kylling i karry på Instagram @maysilja.dk <3

Som jeg fortalte i sidste opskrift-indlæg, har jeg været i indien way back, og selvom jeg ikke husker meget af hvad jeg spiste (muligvis fordi jeg var ung og gik mere op i flydende procenter med proteiner og næring), husker jeg at have slubret en mango lassi eller to i mig på ferien til Indien. Mango lassi, som jeg kalder en indisk smoothie, er ikke overdrevent sød, ligesom mange smoothies er. Og det kan jeg godt lide! Jeg har peppet min lassi lidt op på ægte ‘sydhavnsk’ manér, og knaldet lidt frossen blomkålsris i – det smages ikke, men det føles godt, I ved 😉

Nå, skal vi frem til det vi er klikket ind i indlægget for?

Opskriften!

mango lassi
Min bog “Søde sager med grøntsager kan købes her

Mango lassi – indisk smoothie (2 – 3 portioner)

Det skal du bruge

300 g frossen mango

1 håndfuld frossen blomkålsris

2 dl neutral youghurt

1 dl mælk

1-2 tsk. honning (er du diabetiker kan du erstatte med fx Fiber Sirup Gold)

Evt. kanel, kardemomme og vaniljepulver og et skvæt citronsaft

mango lassi

Sådan gør du

Mix hele balladen i en god blender. Er massen for tyk kan du tilføje lidt ekstra mælk/vand.

Indeholder 140-210 kcal per portion

Du kan finde flere opskrifter her og på min Instagram @maysilja.dk <3

mango lassi
Dahl - opskrift på indisk daal

Dahl – opskrift på indisk daal

For 13-14 år siden rejste jeg til Indien med en veninde. Goa nærmere bestemt – for de med stor kærlighed til Indien, kan det ikke betegnes som det ‘rigtige’ Indien, da Goa er noget af en turistfælde. Ikke desto mindre ligger Goa i det vestlige Indien, og for mig var Goa meget autentisk og farverig. Og lidt brun og beskidt 😉 Men turen dertil var overvejende en god oplevelse (hvis vi ser bort fra at min veninde og jeg var MEGET syge i halvandet døgn & at der var mange ret nærgående mænd – den tager vi en anden dag, i et ikke-opskrift indlæg, hehe). Men det jeg vil frem til, var at jeg ikke husker maden særligt godt fra vores tur. Det jeg primært husker var at jeg stort set spiste det samme hver dag (hvad husker jeg ikke), og der var knald på krydderierne, som jeg er kæmpe fan af. Og derfor sakl I skisme ha en god ægte inder-opskrift: Dahl – opskrift på indisk daal.

Siden – og før min rejse til Indien, har jeg været vild med Dahl. Som staves Dal på engelsk, og på indisk itself er det daal.

Butterchicken, Dahl… Indisk uge på maysilja.dk!

For et par dage siden delte jeg en anden indisk klassiker med jer, nemlig indisk butterchicken med ris & naanbrød. Denne uge er nemlig dedikeret til Indien her på bloggen & på min Instagram @maysilja.dk, hvor jeg også deler opskrifter (der udelukkende bliver delt dér, og I er meget velkomne til at følge med derovre også). Næste uge har jeg så fokus på et nyt land og dens (liv)retter.

Nu til opskriften som kan se lang ud, men det er altså grundet krydderierne, som der er maaaange af i Indien, og som jeg selv altid har på lager i min krydderiskuffe. Måske du også har?…

indisk dahl

Dahl – opskrift på indisk daal (4 personer)

Det skal du bruge

1 tsk. olie

1 finthakket, rød chili

1 stort løg, finthakket

4 fed hvidløg, presset eller finthakket

1 tsk. finthakket ingefær

2 tsk. karry

2 tsk. stødt koriander

1 tsk. stødt spidskommen

1/2-1 tsk. garam masala

1 tsk. flagesalt

2 spsk. tomatpuré

1 dåse hakkede tomater

2,5 dl røde linser (rå – ukogt)

1 dåse kokosmælk (light)

2 dl vand

300 g gulerødder, finthakket i små tern

Evt. 1 æble, hakket i små tern

Frisk koriander, til topping

En klat creme fraiche (5 %) eller græsk yoghurt (2 %)

Evt. ris (jeg spiser indisk Dahl som suppe, gerne med et stykke naan til, men jeg ved at mange også spiser Dahl som topping ovenpå ris).

TIP: Hvis du ønsker kraftig styrke, kan du evt. spice retten op med lidt hakkede jalapenôs.

Sådan gør du

Skyl linserne igennem med vand, i en si for at få bismagen væk.

Steg friske og tørrede (bortset fra frisk koriander) i olien, sammen med tomatpuréen i et par minutter. Tilsæt (evt. æblerne og) gulerødderne.

Hæld kokosmælk og hakkede tomater ovenpå. Vend linserne heri, og lad det koge op, og herefter småsimre i 10 min. Tilsæt vand.

Smag til med krydderier – måske du vil have mere spice? Tilsæt evt. også laurbærblade hvis du har (et par stykker). Lad retten småsimre yderligere 10 min., og gerne længere tid, hvis muligt.

Anret den indiske Dahl i en dyb tallerken og læg en klat creme fraiche eller græsk yoghurt over, og drys med frisk koriander (eller persille, hvis du ikke kan lide koriander) og spis!

Hver portion indeholder 353 kcal (uden naan og ris)

Du kan finde flere – glutenfri – opskrifter her.

Scroll to Top