sundere frikadeller med brun sovs

Frikadeller med brun sovs og rosenkål

Dansk uge på maysilja.dk går ikke uden frække deller, vel? Selvfølgelig skal opskriften på den danske klassiker med, når jeg har dansk mad-tema, og jeg har valgt at smide nogle rosenkål sammen med retten, fordi det er hamrende sundt og jeg synes det smager dejligt, og passer rigtig godt med frikadeller. Så here you go: Frikadeller med brun sovs og rosenkål, og kartofler selvfølgelig, Min livret-tilbehør.

Jeg kører pt, hvis det har gået nogens næse forbi, et mad-tema hvor jeg dedikerer hver uge til et land. Sidste uge var Thailand bl.a. med kylling i rød karry, men jeg har også haft Indien med chicken curry, Grækenland med græske frikadeller; keftedes, England med fx Shephard’s Pie, Italien med italienske kødboller. Det hele fortsætter fremover, og jeg synes det er så hyggeligt at finde på traditionelle retter fra de forskellige lande. Jeg har desuden også delt opskriften på en lækker boller i karry, hvor saucen er lavet af grøntsager, mens den stadig smager klassisk. Det gælder for alle retterne at de er børnevenlige og max indeholder 500 kcal pp. så alle – også dem der følger mig og mine kostplaner (vægttabspakken) kan være med.

sundere frikadeller

Frikadeller med brun sovs og rosenkål – og kartofler til 4 personer

Det skal du bruge

500 g hakket flæsk/kalvekød, 5 %

1 æg

1 løg, finthakket

2 dl minimælk

4 spsk maizena

salt & peber

600 g karttofler

200 g brun sauce, Jensens Bøfhus (eller anden lignende, der ikke indeholder mere fedt end 5-6 g/100 g)

800 g rosenkål

Sådan gør du

Frikadeller

Mix kød og salt. Rør det godt sammen inden du tilføjer de øvrige ingredienser, så farsen kan binde væsken på bedste måde og frikadellerne bliver saftige.

Tilsæt løg, rør videre inden du tilsætter maizena og peber. Tilsæt gradvist mælk. Farsen bliver ‘blød’. Sæt den i køleskabet i 30 minutter. Steg frikadellerne på en pande, i lidt smør eller olie. De skal have 5-6 minutter på hver side.

Kartofler

Kog kartoflerne i 1 spsk salt (for de holder sig ‘faste’) i ca. 20 min. Tag evt. skrællen af efterfølgende.

Sovs og rosenkål

Sovsen varmes og rosenkålen dampes.

SPIS!

Retten indeholder 499 kcal pp.

sundere frikadeller